Indhold
-
Antonius i Paris (Danske Klassikere)
- Indbydelse til Rejse
- Opvaagnen i den fremmede Stad
- Romansk Verden
- Kogleriet i Boulogneskoven
- Rimerier under Vejs
- Obeliskerne, Palmen og Fyrretræet
- Bryllupper og Fester (Nopces & Festins)
- Den Nysgærrige
- Simplicitas Tilegnet en naiv og nysgærrig Veninde
- Blødende Rose
- Pariserinde
- Det Frankrig, som jeg søger ...
- Natten
- En Verden af Digtere
- Alliance
- Nyaars-Hymne
- Bryllupper og Fester (Nopces & Festins)
- Hyacinterne eller De smaa Tidsskrifter
- Til Johannes Jørgensen
- En Nat med Paul Verlaine
- Den skønne Propaganda Tilegnet Dr. Georg Brandes
- La Plumes Syvende Banket
- Den ny Poesi (Tilegnet Paul Verlaine som Tak for hans Digt.)
- Efterskrift til Antonius' Optegnelser
- Portræt af Foraaret
- Hvide Løgne
- Italien
- Quartier Latin
- De to Søstre paa Montmartre (Conte Cruel)
- Antonius og Ladislas
-
Valfart (Danske Klassikere)
- FØRSTE BOG
- I Silvios Løgne
- Ekbátana
- II Højere end Alperne - dybere end Middelhavet
- Toscanas Elever
- III Siena - Rom Løse Dagbogsblade
- Ankomst til Siena
- Maaltider i Siena
- Palmesøndag
- Cento cerini
- Protestantisk Vaar
- Unge udødelige
- Evangelium
- Udflugt i det senesiske Landskab
- Et løst Udkast
- Endnu Siena
- Tizians Roser
- Rom
- Pompeji
- ANDEN BOG
- FØRSTE BOG
Alle forekomster
↩
P. gjorde mig et Forslag for at more Digterkongen, der slige Aftener er som et lykkeligt Barn. Vi bad ham i Kraft af sin Majestæt at indstifte en Orden og udnævne os til dens Riddere. P. forlangte Pen, Blæk og Papir og rev af det himmelblaa Hylster, hvori min Tobak var indpakket, sirlige Strimler til at fæste i vore Knaphuller, medens Paul Verlaine med mange store Snirkler begyndte at skrive:
»Ego, [x][x][x][x][x][x][x][x][x][x][x][x], creavi.« Derefter fulgte i en underbar Blanding af Græsk, Latin og Fransk vor Udnævnelse til Riddere af det grønne (Verlaine vaklede en Stund mellem blaat og grønt, men foretrak det grønne, Absinthens Farve). Han fastsatte endvidere, at vor faste Borg skulde være Mullers Kafé, som han paa poetisk Latin kaldte Taverna mulierum, eftersom der altid er et broget Flor af Kvinder paa dette Sted.