I. Indledning
✂ Antonius i Paris er en rejseroman - sammensat af mere eller mindre selvoplevede rejseskildringer, litterære reportager, digte og fiktive fortællinger. Men den er også en gennemkomponeret symbolistisk udviklingsroman - fastholdt omkring et bestemt tema. Den udsiger ikke hvad symbolisme er, men demonstrerer det i sin praksis. Det gor bogen vanskelig at læse, fordi Sophus Claussen hele tiden opererer på to planer: et realt og et overfort. Tolkningen af dette dobbeltspil bliver da efterskriftens væsentligste ærinde. Den rent faktuelle - og i ovrigt overraskende omfattende - viden, som læseren bibringes om det litterære liv i Paris i begyndelsen af 1890'erne, er henvist til afsnittet: Tidsbilledet, og til de ovrige noter.
✂ Valfart er ligeledes en symbolistisk rejse- og udviklingsroman. Og kronologisk og tematisk ligger den i direkte forlængelse af Pariserromanen. Sophus Claussen onskede dem da også udgivet samlet. Kommentaren dertil adskiller sig imidlertid af naturlige grunde fra Antonius i Paris'. Her lægges ikke vægt på også at give læseren et indblik i Italiens natur, kultur, byliv osv. Som det hedder i Foraarstaler: Ogsaa jeg har gjort en Pilgrimsrejse til Italien, Petrarcas og Dantes, den ideale Kærligheds Rige (s. 10-11).
✂ Hvor Antonius' optegnelser desillusioneret slutter således: Læs dem og bliv bedrøvet over spildte Haab, unyttig Elskov! - der genrejses håbet i Valfart: dens motiv bliver virkelig den ideale kærligheds væsen.