↩ O, svarede en Fruentimmerstemme grædende, Redning er nu umulig; men De har været saa god imod mig, jeg vil saa nødigt at De skal fordømme mig, - lad saa alle Andre gjøre det. Men da De forlanger det, saa skal jeg fortælle Dem, hvem jeg er, og jeg kræver den alvidende Gud til Vidne paa, at hvert et Ord, jeg nu vil sige, er sandt. Naar De da, efter at have hørt mig, støder mig bort, og overgiver mig til min Skjæbne, o, saa vil jeg dog til min sidste Time erindre den Uge, - De har ladet mig være hos Dem, og spøgt med mig og spillet Klaveer for mig.