↩ Jeg forstaaer det maaskee ikke ganske, og Hr. Jespersen sagde, at det var en umoralsk Bog, som jeg ikke skulde læse; men jeg anfører det blot, fordi jeg føler, hvor dybt den vilde fornærme mig, der gjorde Cour til mig, og kun antog mig for une belle nuit. Ja, Du forstaaer mig maaskee ikke, og min Stiil er da ogsaa saa usammenhængende, som vel ene jeg skriver den; - for Guds Skyld lad aldrig et Menneske see dette Brev; - Du kjeder Dig maaskee endogsaa over mine dybsindige 61 Undersøgelser; men jeg kan ikke gjøre ved det, jeg tænker endnu paa den Forelæsning, Tante holdt igaaraftes over Forlovelser. Hun sagde iblandt andet, at det var bleven Mode iblandt Herrerne at spotte dermed; - det kan nu nok være; - lad dem kun det, saalænge det kan more dem; det var ved Gud Synd at forbyde Ræven at kalde Rønnebærrene for sure. - Men hun forsikkrede for fuldkomment vist, at der i det sidste Aars Tid var kommen en formelig Raptus over de unge Herrer, saa de coure frygteligt til alle Fruentimmer, gifte og ugifte, uden Forskjel, og uden allermindste redelige Hensigter; og hvad der endda er det værste, er at dette Raseri endogsaa har smittet dem, der have Formue, Embede, Examen, eller paa anden Maade godt kunne forlove sig. - Er det ikke rædsomt? Men jeg vil ikke troe det; Tante sagde det maaskee for at jeg skulde skjønne desto mere paa Hr. Jespersen, som ved Gud ikke er smittet.