1.

✂ Hør dog, o hør dog den himmelske Vægter,
Du søvnige Jord,
Hører og fatter, I Stammer og Slægter,
Hans liflige Ord.
Eder, i hvem I end ogsaa maae være
Af mennisklig Kiød,
Eder, til ævig Forløsning og Ære,
En Frelser er fød.

2.

✂ Zion! som Edens forgiftige Slange
Saa ofte giør ræd,
Lad ham nu see dig i Troen at prange
Med Jomfruens Sæd.
Synden den leede, vor Ansigtes Blegning,
Paa Midleren falt;
Gielden blev skreven paa Brudgommens Regning;
Og den er betalt.

✂ 2, 4: hans Throne] Joh. Åb. 22, 3. - 2, 7-8: Lk. 19, 41; Hebr. 5, 7 (Graad); Lk. 22, 44 (Sveed); jfr. nr. 11, 2, 2; 30, 6, 5-7.

3.

✂ Amen, Hallelujah! møder tilhobe
Med Harper og Sang.
Hvad som har Aande, mod Himlene raabe
I frydelig Klang.
O den dog allermindst ventelig Naade
Mod arrigste Kiøn
Gav os, i Stæden for Helvedes Vaade,
Sin eeneste Søn.