Brorson, Hans Adolph Nr. 305. - XXII.

Nr. 305. - XXII.

1.

Er ikke Ephraim min Lyst,
Min Længsels Turtel-Due;
Mit Skiøde-Barn til Naadens Bryst
Saa glædelig at sue;
Min dyrebare mindste Søn,
Som Roser og Viol saa skiøn;
Mit Noer med mange Navne
I Moders Skiød at favne?

2.

Jeg merker nok hans Hierte-Brud,
Hans mange salte Taare;
O, siger Ephraim, min Gud
Jeg har fortørnet saare.
Nu føler jeg hans haarde Tugt,
Og mine Synders beeske Frugt.
O! vilde han mig drage;
Da kom jeg snart tilbage.

3.

Nu kommer Ephraim; vil ind
Igien i mine Arme.
Ja kom! jeg vil af gandske Sind
Mig over dig forbarme.

* 60

Min Vrede svandt, som Taage-Skye,
Og ævig Naade skal paa nye
Min Ephraim annamme,
Og frydefuld opamme.