Brorson, Hans Adolph Nr. 312. - XXIX.

Nr. 312. - XXIX.

1.

Overmaade fuld af Naade
Er, o GUd, dit store Navn.
Alle finde daglig Minde
Af din Godheds milde Favn.
Himlen, Jorden, Hav og Torden
Priser dig, hver Green og Torn.

* * * 68

Ja de søde Himle støde
An med eet i Jubel-Horn.
Overmaade &c. &c.

2.

Skulde dine her ej trine
Ogsaa frem i deres Chor,
Og anmelde Naadens Vælde
I en hellig Fryd og Flor?
De skal siunge Ærens Konge
Hosianna tusind' skiøn.
De skal sige: Himmerige
Har GUd skienkt os i sin Søn.
Skulde dine &c. &c.

3.

Nu saa siunger, Hierter, Tunger,
Højt i Skye mod Himlens Poel:
Ævig være dig al Ære,
Lof og Priis, paa Ærens Stoel!
Dyre Vahre burde svare
Ejermanden, hvad de galt.
Vi fik Livet, fik det givet.
Hvad fik han, som har betalt?
Nu saa siunger &c. &c.