Brorson, Hans Adolph Nr. 351. - LXVIII.

Nr. 351. - LXVIII.

1.

O blide Stad,
Guds Helgens Føde-Bye,
Saa dejlig, altiid nye,
Ja ævig glad,

* * 122

Chrystalle-rene Borg,
Fra baade Synd og Sorg,
Hvor Siælen ret
Kan see sig mæt.

2.

Guds Helgen-Flok!
Der gik paa Jorden før,
Som Pillegrime bør,
Nu har du nok.
Du her forladte Slegt!
Hvad er din Krones Vegt,
Din Fryd og Flor
Utroelig stor!

3.

Din Sejers Krands,
Paa saadan stakket Striid,
Bær nu til ævig Tiid
Saa rar en Glands.
Hvert Øje, for Guds Stoel,
Er, som den klare Soel
Ved Middags Tiid,
Ja meere bliid.

4.

Her fandt din Hud
Saa mangt et Svede-Bad,
Nu seer du ævig glad
Din Frelsers Gud,

* 123

Og Sønnen rundelig,
Hvad han fortiente dig,
Med søde Ord,
Bær frem paa Bord.

5.

God Nat, god Nat,
Du Verdens fæle Ørk,
Af Ondskab meer end mørk!
Hist er min Skat,
I dig Jerusalem,
Min søde JEsu Hiem.
Hvad var det rart
At see ham snart!