Brorson, Hans Adolph 1. Tøndertrykkene2).

1. Tøndertrykkene2).

Af de 12 større og mindre salmehefter fra Tønder, som er bevaret, er de 5 (B, C, D, Eb, F) unica; og disse findes alle i den eneste komplette samling af alle kendte hefter, indbundet i et samtidigt bind og skænket (af pastor L. C. Hagen) til universitetsbiblioteket i København 1848 (se herom ndf. s. 432). Af de øvrige kendes gennemgående kun eet eksemplar ud over eksemplaret i samlingsbindet, af G dog 2, af H 3. Det er derfor muligt, at der kan have eksisteret Tøndertryk, som nu er helt forsvundet.

Rækkefølgen og indholdet af Tøndertrykkene er af væsentlig betydning for at forstå, hvornår og hvordan Brorson har opbygget det system, vi finder fuldt udviklet i Troens rare

* * 427

Klenodie. Da dette spørgsmål har givet anledning til stærkt divergerende opfattelser1), skal de bibliografiske data her underkastes en nøjere prøvelse. Forholdet mellem hefterne og klenodiet vil fremgå af følgende oversigt. Man bemærker, at Brorson i de enkelte afsnit normalt sætter de originale salmer foran oversættelserne (kun i H står de som regel på senere plads), og at der som regel er flest originaler i de første afsnit i hver af de 7 dele, færrest i de sidste. Hvert salmehefte (undtagen H) begynder med een eller flere originaler (således også III. Deel i J1 ); D indeholder dog - som angivet på titelbladet - kun oversættelser; det samme gælder VII. Deel i J1 . Tillæggene i J2 > og J3 > består næsten udelukkende af originaler, formentlig digtet efter 1739.

Trykkeri Årstal Sign. Del (med romertal) og (med halvfedt) i T. r. K. (numrene på originale salmer med kursiv)
Kieszbuy 1732 A I: 2 (nr. 5-11); 3 (18-19); 8 (53).
- 1733 B I: 1 (1, 2-4); 2 (12-13); 3 (14-16); 4 (20-21); 5(22); 7(42).
- 1734 C I: 8 (45-47, 48-52).
- - D I: 9 (54-57); 10 (58-65).
- - E II a: 1 (71, 72-74); 2 (75-76).
- - F IV: 1-14 (150-191); kun 150, 164 f., 185-187, 189 orig.)
Rotmer 1735 G2 I: 6 (27-41; kun 27, 29, 33, 40, 41 orig.).
- - H II b: 2-5 (105-128; heraf orig.: 107, 112, 114, 116-118, 126-128).
- - I V: 1-5 (192-223; heraf orig.: 192-94, 208, 213-214, 218-220).
II b: 1 (104).
? ? Ea II a: 3 (77-79); 4 (80-81; 82-84).
Eb II a: 5 (85, 86-88, 89, 90); 6 (91).
Ec II a: 7 (92-98); 8 (99, 100, 101); 9 (102-103).
Mumme 1739 J1 I: 3 (17); 5 (23-25, 26); 7 (43-44); 11 (66); 12 (67); 13 (68-69); 14(70); III: 1-4 (129-149; originalerne findes i 1 (129-32) og 4 (144-47, 149); VI: 1-3 (224-245; heraf orig.: 229-230, 240); VII: 1-5 (246-55, Tillæg (Morgen og Aftensalme: 256-57).
- 1742 J2 I: 1 (258-260); 3 (261); 6 (262); 8 (263); II: 6 (264); IV: 11 (265); GUds Lof og Priis (266, 267-269), Døden (272-273, 274).
Mumme [1747] J3 Guds Lof og Priis (270), Landeplage 1745 (271).

* 428

Da vi ikke kan vide, i hvilken rækkefølge hefterne er udkommet inden for samme år, er det eneste, som står fast, at de hefter, der indeholder I: 1-5, for størstedelens vedkommende er trykt før dem, der indeholder IIa-b, og at IIa og IV er trykt før V. Da således disse hoveddele er fremkommet i samme orden, hvori de står i T. r. K., tør man formode, at I: 6, der nu kun findes i »Andet Oplag« (G2 ), oprindelig er udkommet mellem B og C (denne plads har G2 i Hagens eksemplar). I så fald bliver det eneste klare brud på delenes rækkefølge fremkomsten af IV (F) året før IIb (H). Dette kan tolkes på to måder: enten har Brorson oprindelig villet stille »Troens Frugt« før »Troens Grund«, hvilket både strider mod rækkefølgen hos Schrader1) og mod hele opbygningen i Klenodiet; eller også er H optryk af et nu tabt hefte, der er udkommet mellem E og F. Denne opfattelse støttes af den iagttagelse, at G2 og H begge er trykt med samme sats, der afviger fra samtlige andre hefter, og at de i to af de bevarede eksemplarer er heftet sammen, skønt de ikke efter systemet i T. r. K. hører sammen. Angivelsen »Andet Oplag« på titelbladet af G2 kan da tillige gælde H, hvor den tilsvarende plads på titelbladet optages af ordene (Den anden Deel), dvs. af »Troens Grund «2).

Man skulle vente, at Brorson på tilsvarende måde havde udsendt et hefte med III. Del (Troens Midler) før F eller i det mindste før I, se note 3; men den omstændighed, at Pontoppidans salmebog (1740) ikke optager en eneste af de 20 salmer heri, så lidt som af de 33 i VI-VII, taler for, at der ikke har foreligget flere samlinger end dem, vi kender4); det er dog vigtigt at erindre, at salmer fra III og VI (således de 4 sidste af III) findes i den håndskrevne samling K (s. 416 f., 419) og altså er ældre end 1732.

At udgivelsen er standset i 1735, kan da tænkes at hænge sammen med, at Erich Pontoppidan i 1736 begyndte udarbejdelsen

* * * * 429

af sin salmebog; men det er under alle omstændigheder højst mærkeligt, at Pontoppidan ikke har skaffet sig det materiale, som Brorson havde liggende utrykt i 1736. Ej heller er Brorsons forflyttelse til Ribe tilstrækkelig forklaring på, at trykningen skulle være standset i 1735; hvis man i 1736 havde trykt lige så mange ark som i 1735 eller 1734, ville man have kunnet nå at trykke hele klenodiet i Tønder.

Hvis vore hypoteser om G1 og H1 er rigtige, er alle salmer i T. r. K. II og IV-V udkommet i 1734-35 med samme overskrifter, i samme typografiske udstyr (I viser dog enkelte småafvigelser, både i sats og ortografi, fra A-F) og muligvis i samme rækkefølge, som de har i den fuldstændige udgave. (Desuden er G og H så kommet i 2. oplag 1735). Derimod er der væsentlige afvigelser i orden og indhold mellem hefterne A-D og 1. del af Klenodiet, Troens Fryde-Fest. De 4 sidste afsnit fra Johannes den Døberes Dag til Alle Helgens-Dag (I: 11-14, med de 5 oversatte salmer nr. 66-70) foreligger ikke bevaret i noget Tøndertryk, skønt de på samme måde som indholdet af BCDG findes hos Schrader; og til afsnittene I: 3, 5, 7 bringer J1 7 nye salmer, hvoraf de 5 findes på tilsvarende plads hos Schrader. Fra og med heftet B er det dog klart, at der tilsigtes en opbygning parallelt med Schraders, selv om rubrikkerne hos Brorson konsekvent blot nævner den kirkelige højtid, hvortil salmerne hører, medens Schrader som regel forbinder en dogmatisk og en kalendarisk overskrift1). Ved udgivelsen af jule- og nytårssalmerne 1732 kan Brorson derimod næppe have haft tanker om at skabe en dansk Tøndersalmebog på grundlag af Schrader. Dels måtte han dog i så fald være begyndt med adventssalmer (disse kunne næppe forventes at fylde et selvstændigt hefte), dels måtte han have opsat trykningen af påskesalmen nr. 53 til et senere hefte; endelig finder vi først i B jule- og nytårssalmer oversat efter Schrader; A indeholder som bekendt kun originale salmer, bortset fra påskesalmen nr. 53, der i strofeform og melodi svarer til Freylinghausen, men

* 430

afviger fra Schrader1); i B er alle salmerne oversat efter Schrader med undtagelse af den indledende originale adventssalme: Fryd dig! du JEsu bruud.

Et særligt problem frembyder hefterne Ea-c, der alle mangler titelblad. Da de lige netop udfylder hullet mellem E og H og også efter rækkefølgen hos Schrader må placeres her, er det rimeligt (som antaget af udgiveren) at anse dem for trykt efter E som en slags tillæg til dette.2) Men det er dog ikke udelukket, at de kan være trykt først, og at E's påfaldende ringe omfang (1 ark mod mindst 2 fulde ark i alle andre hefter) beror på, at E skulle supplere Ea-c efter en ændret disposition. Hvis man går ud fra denne mulighed og tænker sig Ea trykt først, falder det i øjnene, at der m. h. t. fordelingen af originaler og oversættelser består et lignende forhold mellem Ea og Ebc, som mellem A og B: i Ea er 5 af de 8 salmer originale (herunder hele afdelingen om skabelsen, II:3), i Ebc er kun 3 af 14 originale. Ligesom der foran og uden for den systematiske række af kirkeårssalmer i B-D står en samling originale julesalmer, suppleret med en enkelt oversættelse fra et andet afsnit, ville der således foran og uden for det dogmatiske system i EHFI stå en samling originale skabelsessalmer, suppleret med et par oversættelser; og ligesom B meddeler det stof (adventssalmer), der systematisk går forud for A, medens C-D tilføjer fortsættelsen, ville E supplere Ea med hvad der hos Schrader går forud, medens Ebc ville efterskikke fortsættelsen. En af de 3 oversatte salmer i Ea (nr. 84) har Schrader som forfatter og tyder altså på, at Tonderisches Gesang-Buch (1731) har været benyttet ved udarbejdelsen af Ea, medens dette endnu ikke er tilfældet ved A. Det må dog indrømmes, at denne hypotese hviler på usikkert grundlag, og at man måtte have ventet, at den originale nr. 87 (Hvad hører jeg i paradiis), der i indhold og stil står nr. 78-79 nær, var optaget i Ea, hvis dette hefte egentlig skulle have været en samling originale skabelsessalmer.

* * 431

Hvordan, man end ser på dette, er det iøjnefaldende, at Brorson i Ea-c (ligesom i B) følger Schrader mindre trofast end i E-I. Ikke blot slår han Schraders gruppe 19-20 sammen til een, men 8 af de 14 salmer, som (iflg. Orluf s. 136) står i en anden rubrik hos Brorson end hos Schrader, stammer fra de 8 Schraderske afsnit (17-24), der svarer til Ea-c: nr. 84-85, 101-102 er optaget i Ea-c fra andre afsnit af Schrader, og nr. 105, 110, 134, 233, som hos Schrader står i de til Ea-e svarende rubrikker, finder hos Brorson først plads senere, i H og J1. Videre bemærker man, at E indledes med den eneste gruppe af salmer, som er flyttet fra kirkeårsrækken til afsnittene om Troen, nemlig rubrikken »Vom Gottlichen Wesen und Eigenschaften, oder: Am Feste der Heil. Drey-Einigkeit«; den står hos Schrader som nr. 11 blandt de rubrikker, der er knyttet til kirkeårets særlige højtider, men stilles i E forrest i det hovedafsnit, der her får titlen Troens Grund. Derved fortsætter E netop, hvor det sidste Tøndertryk med kirkeårssalmer (D) holder op. Hvis der ikke er gået et Tøndertryk tabt, som indeholdt Schraders afsnit 12-15, har Brorson altså med D afbrudt kirkeårsrækken for at gå over til samlingerne om Troens Grund (E, H1), Troens Frugt (F) og Troens Kamp og Seyer (I). 1)

Endnu to omstændigheder viser, at Brorson ved udgivelsen af E (og H) ikke endnu havde klenodiets disposition udarbejdet i alle enkeltheder: E angives ikke at være »første del« af Troens Grund, medens H har tilføjelsen (Den anden Deel); og den (hos Schrader manglende) rubrik Salighedens Orden, der i klenodiet indleder anden part af Troens Grund, findes som slutning på hefte I (Troens Kamp og Seyer). 2)

En særlig interesse knytter der sig til det eneste bevarede fuldstændige sæt af hefterne, idet der heri med blæk er indført en del rettelser og tilføjelser, der muligvis (til dels) kan hidrøre

* * 432

fra forfatteren. Samlingen findes på Universitetsbiblioteket i København (katalog O 3380) og er indbundet i et samtidigt hellæderbind med træplader i siderne. Foran hefterne findes Nicolai Brorsons Sidste Afskeed Med sin .. Egte-Hustrue Anna Christine Brorson (trykt i Flensborg 1727), der afsluttes med et mindedigt af Hans Adolph Brorson (nærv. udg. III 207 f.). Dette tyder på, at samlingen stammer fra Brorsons nærmeste kreds (også Johanne Christina Rieses eksemplar af A (se ovenfor s. 422) er indbundet sammen med dette mindeskrift). På bindets inderside findes ejernavnet Hagen 1) samt flg. notits: »Af Pastor Hagen i Medolden foræret til Universitetsbiblioteket 1848«. - Laur. Chr. Hagen (1808-1880) var 1840-55 præst i Medolden i Vestslesvig, hvor Broder Brorson var præst 1722-36, altså netop i de år, da hefterne udkom (1732-35). Det er muligt, at trykket har været bevaret her2); Hagen har nemlig ikke kendt det, da han i 1834 udgav Troens rare Klenodie, idet han i forordet angiver, at han af Tønderhefterne kun har kendt to fra 1735.3) Da de fleste rettelser består af enkelte bogstaver, kilet ind mellem de trykte og ofte tegnet efter disse, er det vanskeligt at afgøre, om de er udførte af samme hånd, og umuligt at se, om skriften kan være Brorsons. Da blækkets farve veksler, og da nogle rettelser er udført med latinsk skrift, andre med gotisk (alm. skrift eller efterligning af tryk), er det nok sandsynligst, at der har været flere hænder i arbejde. Det er også tydeligt, at rettelserne i de forskellige hefter er af forskellig beskaffenhed. Det er altså ikke samlingen som sådan, der er blevet gennemrettet, men de enkelte hefter, hvad der kunne tyde på, at rettelserne har fundet sted, før hefterne blev sammenbundet. Dette er i al fald tilfældet med et par rettelser, der er beskåret ved indbindingen (Syndom > stundum C 52.9.3 [J]a vi maa Ea 83.4.10). Derimod er andre rettelser (i G) tilkommet efter indbindingen, idet de erstatter linier, der er blevet bortskåret

* * * 433

(nederst på siden). Disse er dog rimeligvis også af gammel dato, idet en enkelt af dem (27.9.2) stemmer med G2 ved at have triner, hvor alle senere udgaver har træder.

De mest interessante træk frembyder H. Allerede Arlaud bemærkede, at eksemplaret i samlingsbindet (i vor udgave: Hb) på et par steder afveg fra de øvrige eksemplarer af samme hefte (Ha), skønt satsen i øvrigt er den samme.1) Disse afvigelser giver visse holdepunkter for en bestemmelse af de to varianttryk: 105.18.5 stemmer er i Hb med den tyske originals ist, medens vor i Ha er meningsløst; J1 har blev, der af Arlaud regnes for en rettelse af vor, opfattet af sætteren som trykfejl for var; Også varianterne til 105.5.3 tyder på, at Ha har været forlæg for J1: stor underlig (Hb) er en påfaldende (næppe autentisk) læsemåde, der ved korrekturen er blevet til saa underlig, som findes både i Ha og J1-7. Også 107.2.2 synes det rimeligst at opfatte Stemmer i Ha = J1 som en rettelse af Stemme i Hb, idet der derved bliver bedre overensstemmelse med flertalsformerne i næste linie. Det synes altså nogenlunde sikkert, at J1 er aftrykt efter Ha, og at Hb er et fortryk eller korrektureksemplar, hvori visse rettelser (i Ha) endnu ikke er udført, medens andre er markeret med blæk.2) Men da ændringerne i Ha ikke er markeret i Hb, og omvendt blækrettelserne i Hb ikke er udført i Ha, er Hb ikke den korrektur, der er indsendt til trykkeriet. Ikke des mindre gør Hb indtryk af at være en af forfatteren rettet eller udfyldt korrektur. En del steder mangler der nemlig bogstaver, uden at der ses spor af rasur. Disse steder (hvor sætteren måske ikke har kunnet læse forfatterens ms.) er udfyldt med blæk i Hb, men med trykte bogstaver i Ha. Her viser det sig nu, at blækrettelserne i Hb indeholder de rigtige læsemåder, medens Ha har indsat mindre gode eller helt meningsløse konjekturer. Nr. 123.4.1 har Hb (de med blæk på tomt rum indførte bogstaver sættes her i parentes): [In]d herind (ty orig.: ein hinein), medens Ha indsætter den mindre rimelige læsemåde Gud herind, der i J2 erstattes af læsemåden fra Hb. I nr. 120.9.2 har Hb

* * 434

Forba[rm]else, medens Ha skyder ved siden af med læsemåden Forbandelse (J1, der ellers følger Ha, har her indsat den rigtige læsemåde). Endelig har 107.1.3. i Hb [M]æle, medens Ha gentager rimordet Siæle. Her har ingen senere udgave optaget den formentlig oprindelige læsemåde Mæle, som derfor heller ikke kan være indført i Hb efter senere tryk.1) Det er naturligvis ikke udelukket, at en anden end forfatteren selv (her så vel som de andre steder) kan have gættet sig til det rigtige (jfr. læsemåden i vore nyere salmebøger, som Arlaud ikke mente at turde optage), men der er sandsynlighed for, at vi virkelig i Hb har autentiske udfyldninger, der af en eller anden grund ikke er kommet trykkeriet i hænde. Det er påfaldende, at Ha på de først omtalte steder har gode rettelser (hvoraf er > vor ikke synes at kunne tilskrives sætteren), men at udfyldningerne af de tomme pladser til gengæld synes foretaget fuldkommen tankeløst. Det bør bemærkes, at både Ha og Hb lader flere åbenbare trykfejl stå uændrede, fx. Unsyynlig 105.5.5. For fuldstændigheds skyld tilføjes, at Hb med blæk retter de åbenbare trykfejl Thi for Til 105.20.6, Guds for Gud 107.7.6, sletter det urigtigt gentagne du (106.14.4) og rigtigt indsætter frem 122.2.2 (genindsat i J1), medens alle disse fejl bliver stående i Ha.

Om ændringerne i de øvrige hefter gælder det på tilsvarende måde, at de ganske visst ser ud som (lidt tilfældige) korrekturrettelser, men at det ikke i noget tilfælde er konstateret, at rettelserne er bragt til udførelse i andre eksemplarer af samme hefte, hvor sådanne foreligger. Det må dog bemærkes, at B, der er mest konsekvent gennemrettet, samt C, D, Eb, F kun foreligger i samlingsbindet, så at det ikke kan vides, om der har eksisteret et rettet tryk. En anden mulighed er, at rettelserne (delvis) er udført med henblik på den samlede udgave (J1), men dette synes heller ikke at være tilfældet. Ganske visst stemmer særdeles mange af rettelserne med J1, men da det langt fra gælder dem alle, og da de overensstemmende læsemåder næsten kun er rettelser af oplagte trykfejl, inkonsekvent ortografi og interpunktion, kan der ikke bygges nogen slutninger på dem.

* 435

Ej heller Tuxens udgave (se s. 434 note 1), der lægger samlingens rækkefølge af hefterne til grund, stemmer overens med disse rettelser; de er altså ikke foretaget af Tuxen.

Langt de fleste rettelser består i tilføjelse (sjældnere fjernelse) af komma eller andre interpunktionstegn og bindestreg; dertil kommer (navnlig i B) en regulering af dobbeltskrivning: fordobling af u og e, i indføres i bruud, reene, foreening, viise(r), medens y forenkles i Bryynde (16.1.4). Sætteren af B (og Ea) synes at have en forkærlighed for fordobling af konsonant på forkerte steder (Himmle(n), sammle, Lemm, Offrer, Herrlighed - germanismer?); her indføres forenkling. I Ea indføres den i heftet normale form Ney for Nei (80.5.8), ganske rettes til gandske, pyndet til pyndtet, vedstu til veedstu (men viltu til vil du i B). I ikke få tilfælde er det umuligt med sikkerhed at læse, hvad der har stået, før rettelsen indførtes. Dette medfører, at vor udgave for B, C, D, Eb og F's vedkommende (hvor andre eksemplarer ikke foreligger) har måttet citere blækrettelserne, hvis Tøndertrykkene afveg fra J4 på de pågældende steder. I disse tilfælde kan man altså ikke være sikker på, at ikke en forkert konjektur har overdækket en oprindelig læsemåde. Jeg har dog ikke fundet nogen steder, der giver anledning til alvorlig mistanke, og hvis rettelserne (hvad intet synes at tale mod) er af forfatteren selv, er der end mindre grund til bekymring.

Ud over rettelser af ortografi og interpunktion samt af åbenbare trykfejl har jeg noteret flg. (en del rettelser, især i Ea-c, er markeret med kryds i marginen til støtte for korrektøren) -

A: kunde > kaade (== J1-7) 19.4.3 (denne fejl går igen i T1, se s. 405).

B: at(?) > af (ad J1-7) 1.12.4. - kand (tilskrevet i margin som rettelse af et udraderet ord) synes at være en bedre læsemåde end skal (J1-7) 4.7.2. - til vil decke > vil tildekke (== J1-7) 4.8.3. - Jesus (BJ1-7) > Jesum 12.9.4 (utvivlsom forbedring af et sted, der ellers kunne være uklart). - hos > os 42.6.2. - Hvi > vi 42.6.3. - følen > føler 42.6.5 (rettelserne delvis bortskåret ved indbindingen). - I to tilfælde rettes fælleskøn til intetkøn ved ord, der hos Brorson ofte(st) er neutrum (din Lemm 12.15.2 (mod 9 eks. på intk. kun 1 på fk.: 147.9.6), min kyss 20.1.3 (samme rettelse i J1,4,5, jfr. ndf. s. 460).

C: Dig > Din 50.5.6. - giest(?) > gnist 48.3.1. - skiønne > skidne 48.3.7 (den rette læsemåde indført i J1). - Gud > Gid 48.5.1.

D: Mange utydelige eller manglende bogstaver er optrukket, men

436

det fremgår altid klart af sammenhængen, hvad der mangler. Mellem dens og skidne 60.4.5. er noget udraderet. Mellem med og den indføjes din, så metret bliver rigtigt 61.1.6. - for > før 61.2.7.

E: Kun enkelte kommaer tilføjet.

Ea: dem > dend (dend J1) 77.4.3. - Helved Raver > Helved Slaver 80.3.3. - Da > de 80.5.5 og 7. - soue > søge 80.9.3. - Da er hand meer > da er det meer 80.11.3. - Sagger > Sagen 80.11.4. - Kan > Kun 80.12.1. - Favne > Favn 81.13.3. - At vi skamme > [J]a vi maa skamme (at vi maae skamme J1; her kan der altså ikke være rettet efter senere udgaver) 83.4.10. - Søn > sig 83.7.6. - Alle Dage > Lede, Drage (== J1-7) 84.1.7. - Fornuften > for Fornuften 84.10.1. - [..] et > eget 84.10.4. - Tugen[?]s > Tugtens 84.11.3.

Eb: Sa(g)gen (første g meget svagt) > Sagen 86.3.31, 7.11 (men trykfejlen en for er i samme linie ikke rettet). - vekes > vekkes 87.11.4. - Og > Op 88.13.5. - agte > agter 89.6.6. - Lydsk > Kydsk 90.8.2. - Hvo > Hvor 91.7.8.

Ec: Kun en enkelt tilføjelse af tysk originals førstelinie (nr. 100).

F: jeg med Sorg > jeg med min Sorg 153.3.1 (denne rettelse synes autentisk, da den genindføres i J3 i stedet for jeg nu med Sorg J1-2). - veden > verden 188.4.3 (denne autentiske læsemåde først indført i J2 i stedet for vreden J1).

G: Heri ingen rettelser bortset fra erstatningen af de bortskårne linier (se s. 432), måske fordi det er andet oplag.

H: Se herom ovf. s. 433.

I: Ingen rettelser bemærket.

De fleste af hefterne (undtagen B G2 I) anfører gennemgående førstelinien af den tyske original ved de oversatte salmer. Disse angivelser er kompletteret med blæk i hefterne B, C, D, Ebc, men tilføjelserne skyldes næppe samme hånd; en del af dem er beskåret ved indbindingen. På lignende måde er en melodiangivelse tilføjet i Ea (nr. 80: Guds Godhed ville vi priise).

Særlig opmærksomhed fortjener rækkefølgen af hefterne i samlingsbindet. Udtrykt med udgavens signaturer ser den således ud: Ea Ec Eb A B G2 C D E H I F. Denne rækkefølge kan næppe skyldes kendskab til klenodieudgaverne 1739 ff. eller viden om forfatterens systematiske plan, da Ea-c og F i så fald måtte være placeret mellem E og H. På den anden side er hefterne ikke sammenbundet i tilfældig orden. A-D er ordnet efter kirkeåret, hvorved navnlig bemærkes, at G2 er adskilt fra H og anbragt på den systematisk rigtige plads, skønt de to hefter har samme, fra de øvrige afvigende sats og format (se s. 428), og skønt trykkenes kronologi derved brydes. H er anbragt umiddelbart efter E, fordi den angives at være anden del af Troens Grund.

437

Forklaring savner kun anbringelsen af F på sidste plads (skønt den både i systemet og kronologien står før I) og af de tre små hefter uden titelblad forrest i samlingen. Den sidste omstændighed kunne muligvis bero på viden om, at Ea-c indtog en særstilling i seriens tilblivelseshistorie (jf. s. 430). I al fald må ejeren ad privat vej have haft kendskab til, at disse hefter var forfattet af Brorson, da intet i hefterne selv vidner derom.