Brorson, Hans Adolph Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

Udgaven J2 (1742).

Denne udgave, der indeholder betydelige udvidelser (se bd. I. XIII), er i øvrigt et særdeles omhyggeligt, næsten bogstavret, aftryk efter J1. Den fortsætter på enkelte punkter den regulering af originalernes ortografiske form, der var påbegyndt i J1, fx. kunst > konst 164.4.5 livlig > liflig 168.3.5 siuntis > syntes, ryggende > rygende, tilføjelse af t til adj. eller, pron. i neutrum (J1 § 14.1; også i ord som saadant sand 246.5.3 dybt 85.5.4), ændring af intetkøn til fælleskøn i subst. (mod 256.2.18 kind 209.8.4 levnet 75.9.3), hun > den/det (se J1 § 18.3), hvem > hvo 193.8.1.

Men på visse punkter spores også modgående eller selvstændige tendenser: I nogle partier (vist navnlig slutningen) optræder stumt d atter ret hyppigt, men uden konsekvens i hand og ald (se navnlig nr. 278 (af Th. H.)); i andre partier trænger skrivemåderne ej, øj frem på bekostning af ey, øy (se fx. 1.15.4). Der er tilløb til en adskillelse lov:lof som i J4 (§ 22); endelig rettes haardt som regel tilbage til hart, villie tilbage til ville, tvivle tilbage til tviile (se J1 § 4.2, § 22). Af enkeltheder er endvidere flg. noteret: end siden > end sige 93.11.3, laug > lav ( grav) 47.1.5 for > før 174.1.6, t udelades nogle få steder i adjektiver: et hellig liv 72.8.6 evig 71.1.6.

Flertalsformer: øyen J1 > øyne 237.6.7 (jfr. ørne J3-7 270.7.3); om engle > -er se u. J1, om taarer > -e se s. 453. Verber: gaa! > gak! 28.3.1 har vilde ladet > har vildet lade 116.5.6. - dom-dags rettes til den fra ældre tid vel kendte form doms-dags 236.12.3 (men 250.7.1 først i J4 ). - Den tyske brug af ja ændres til jo 214.6.4. Mærkelig er ændringen dog til da efter imperativ: O lad os dog (> da) med dig opstaae 49.9.1 tilsv. 49.1.8 50.3.5 tænk dog 60.4.7 (jf. da allerede i C nr. 51

466

(omkvædet). Men: Hvem siger da > dog (J2-3) 87.11.1. Endvidere ændres det til at 241.4.3.

I det avertissement i Kiøbenhavns Post-Rytter for 12. okt. 1742, hvormed boghandler Mumme bekendtgør den nye udgave, hedder det, at den er »renset for de forrige mange Trykke-vildelser«. Dette holder for så vidt stik, som virkelig mange trykfejl i J1 er rettet, se fx. 7.7.4 33.8.1 62.6.7 (jf. 72.3.5) 68.3.7 70:1.2, 8 og 3.2 76.5.8 84.8.5 (? - den modsatte rett: 195.2.4) 107.9.1 (?) 126.4.6 128.2.5 136.5.6 144.8.2 (her har J1 vel fra digterens ms. optaget to varianter: skiemte-spille, hvoraf J2 udelader den sidste) 149.1.1 (jf. 236.16.4) 165.3.4 168.8.7 178.6.4 221.9.2-3 250.5.1 252.8.5. Hertil kommer nogle få rytmiske rettelser: 14.2.5 69.2.3 70:1.4,5 70:3.2, 9.2 126.11.5, jf. Guddomlige > Guddommelig 105.18.3, og nogle rettelser, der genoptager læsemåder fra hefterne: 108.10.4 (NB) 116.5.4 223.6.2, jf. 165.2.8 samt overskrifter til nr. 117 og 118, eller bringer teksten nærmere til den tyske original: 123.4.1, jf. 228.13.3. Kun nogle få steder synes forf. at have indført helt nye læsemåder: 144.10.1 176.5.5 232.13.3. Til gengæld er en række andre steder fordærvet eller dog forringet: 8.2.1 31.10.3 (rettet J3) 61.3.1 (ordombytning) 64.5.6 65.4.7 69.2.9 70.8.3 91.10.1 92.1.6 (Slangens hans hoved > Slangen hans h., jf. 224.10.2 III 233) 108.1.5 120.1.1 167.2.2 188.8.3 197.2.4 (kunne være ændring af digteren, men rettes tilbage i J3) 200.15.3 (rettet J3) 217.13.1 (forbedret J3).