Indhold
- SVANE-SANG
- Indledning
- FORTALE
- Svane-Sang
- Nr. 285. - II.
- Nr. 286. - III.
- Nr. 287. - IV.
- Nr. 288. - V.
- Nr. 289. - VI.
- Nr. 290. - VII.
- Nr. 291. - VIII.
- Nr. 292. - IX.
- Nr. 293. - X.
- Nr. 294. - XI.
- Nr. 295. - XII. En Paaske-Sang.
- Nr. 296. - XIII.
- Nr. 297. - XIV.
- Her er nyt fra Dødens Porte
- Nr. 299. - XVI.
- Nr. 300. - XVII.
- Nr. 301. - XVIII.
- Nr. 302. - XIX.
- Nr. 303. - XX.
- Nr. 304. - XXI.
- Nr. 305. - XXII.
- Nr. 306. - XXIII.
- Er han borte al min Eje?
- Nr. 308. - XXV.
- Nr. 309. - XXVI.
- Mon JEsus mig ey ynker nu?
- Min Søster har det mageligt
- Nr. 312. - XXIX.
- Nr. 313. - XXX.
- Nr. 314 - XXXI.
- Nr. 315. - XXXII.
- Nr. 316. - XXXIII.
- Nr. 317. - XXXIV.
- Nr. 318. - XXXV.
- Nr. 319. - XXXVI.
- Nr. 320. - XXXVII.
- Nr. 321. - XXXVIII.
- Nr. 322. - XXXIX.
- Nr. 323. - XXXX.
- Nr. 324 - XXXXI.
- Nr. 325. - XXXXII.
- Nr. 326. - XXXXIII.
- Nr. 327. - XXXXIV.
- Nr. 328. - XXXXV.
- Nr. 329. - XXXXVI.
- Nr. 330. - XXXXVII.
- Nr. 331. - XXXXVIII.
- Nr. 332. - XXXXIX.
- Ak! hvad er dog Tiden lang
- Nr. 334. - LI.
- Nr. 335. - LII.
- Nr. 336. - LIII.
- Nr. 337. - LIV.
- Nr. 338. - LV.
- Nr. 339. - LVI.
- Nr. 340. - LVII.
- Nr. 341. - LVIII
- Nr. 342. - LIX.
- Nr. 343. - LX.
- Nr. 344. - LXI.
- Nr. 345. - LXII.
- Nr. 346. - LXIII.
- Nr. 547. - LXIV.
- Nr. 348. - LXV.
- Nr. 349. - LXVI.
- Nr. 350. - LXVII.
- Nr. 351. - LXVIII.
- Nr. 352. - LXIX.
- Nr. 353. - LXX.
- Prædiken (fra Svane-Sang)
- TEXTEN Joh. 20, 11-17.
- INDGANGEN
- JEsu første Aabenbarelse efter hans Opstandelse.
- TEXTENS FORKLARING
- REGISTER OVER SANGENE
- LISSABONS YNKELIGE UNDERGANG
- MINDRE DIGTE
- Lykønskningsdigt til Niels Vedel (Nicolaus Wedelius el. Welleius)
- Ved Anna Christina Brorsons begravelse
- Mindedigt om Johann Herrmann Schrader
- Lykønskning til Kongeparret ved indtoget på Christiansborg
- To nytårsdigte til Johan Ludvig v. Holstein
- Digt om lavmand Peter Sønderborg i brev til præsten David Grønlund
- Taksigelse til Frederik V
- Kirkevielse i Kolding
- Af Brorsøns almanak
- Ved hundredårsfesten for enevoldsmagten
- Gravskrift over stiftsbefalingsmand G. F. v. Holsteins datter
- Brorsons Vita ved Bispevielsen 1741
- Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid. Prædiken
- To Fortaler til skrifter af Hans Henrich Christophersen Neuchs
- De vexillo Ecclesiæ
- FRIDERICO QVINTO
- Fortale
- VARIANTER I DE AF POVL OTZEN FREMDRAGNE HÅNDSKREVNE SAMLINGER
- FILOLOGISK REDEGØRELSE
- BRORSONS VERS- OG SANGKUNST
- MELODIER TIL TROENS RARE KLENODIE
- FOLKEMELODIER TIL SVANESANG
- MELODIUNDERSØGELSER VEDR. SVANESANG I
- RETTELSER OG TILFØJELSER
- FÆLLESREGISTER
Alle forekomster
↩ Det er denne enhed, på en gang afveksling og sammenhæng i sprogmelodien, der kendetegner lyrik, som er lykkedes. Brorson nåede ud af barokens kraftsprog - uden at blive tynd eller tør i mælet som Sperontes eller selv Stub, uden at blive konventionel som klubdigterne eller ty til nye »anstrengelser« som odetiden. Hans tone blev som det, han følte - »Den sagte bevægelses liflige vind.«