Brorson, Hans Adolph XV

XV

19 (302): Jeg ser dig, søde Lam at stå -

21 (304): Ak Fader, lad dit ord og ånd -

De to strofer er ikke helt ens; nr. 21 har to stavelser færre i 5. linie og gennemfører den anomali at parrime lang og kort linie (som »I skovens dybe, stille ro«). Brorson har kun brugt stroferne her, men de har paralleler hos Foss, Stub og Sperontes - uden at enkelte kan udpeges som forbilleder. De er sammenstillet her, fordi Univ.bibl.s førstetryk ved dem begge har melodiangivelsen »Sæt fuglen i forgylden bur« samt et tegn for ordgentagelse i nr. 19 (lin. 6 i hver strofe), mens melodilinierne kan forkortes til nr. 21's linie 5-6 (ved at man stryger tonegentagelserne her). Melodiangivelsen er begyndelsen til 3. strofe af den udbredte moralvise »Ak frihed, ædle frihedsstand« (Ny. Ras. I, 39; Lütken 134; melodierne her er formentlig varianter af den nederlandske vise om Pierlala, som vist af F. Viderø, GDV. II, 15, hvor den er ny trykt).

Af tabellen vil ses, at begge salmer, især dog nr. 19, har været folkelige favoriter. De danske forsamlingstoner er intetsigende. De norske er alle (undtagen El. II, 2, s. 2) moll-agtige og peger måske vagt hen mod Pierlala-melodien eller den beslægtede af Schein, som vi siden Laub har benyttet til nr. 21 (DK. 5), se navnlig Øst 25. - F. 1612 og 1640 (2 anon. ældre mel.) eller Z. 5574-76 og 5592-98 (5594: Schein) giver ingen videre opklaring.