Brorson, Hans Adolph XXVIII

XXVIII

39 (322): Arme skrog går i tog -

40 (323): Goliath drog fra Gath -

De sært, men ens byggede strofer har forskelligt linietal, Goliath-visen 22 uden gentagelser, dialogen (Sv. 39) 26 + de 4 første udskrevet samt en ubestemt repetitionsdel. Indtil videre kan det nok forsvares at betragte dem under eet. Brorson kalder selv nr. 40 »en kæmpevise«, hvilket Brandes (Saml. skr. XII, 1902, s. 241) og Brix (anf. skr. s. 310) forstår som folkevise. Metrisk er det imidlertid en børnerimsmanér (som »Pandeben, godt det gror«), Brorson benytter. En anvendelse i kunstsangen (Thielos Oder I, 1751, s. 25):

»Dejlighed / kærlighed
letteligen kan opvække.
Skønheds pragt / har en magt,
som os snart betage kan« osv.

kommer næppe i betragtning p. gr. a. de skiftende mandlige og kvindelige versudgange. En tysk tælleremse (Des Knaben Wunderhorn II, 1808, s. 347-350):

»Bons dies, Bock! / Dei Grats, Block!
Wo sind nun die Hosen, Bock?«

varierer over det rytmiske motiv, sammentrækker eller udvider det. Melodien ikke fundet.

Kun to folkemelodier er mig bekendt, en hos Sand (III, 19) og en, meddelt mig i juli 1955 af lektor Alf Bo, Lyngby (den har været min kone bekendt fra afd. læge Ellen Hallas og begynder (alm. bogstaver for -dels noder, kursiverede for ¼-noder): c' c' e / g g c). Ingen af dem røber ældre forbilleder. Børnerimsmanéren gør det imidlertid nærliggende at tænke på den udbredte franske vise »Ah, vous dirai-je, Mamam«, kendt herhjemme til tekster som »A B C D E F G« og i varianter til »Jeg gik mig over sø og land«, »Skære, skære havre« og »Bro, bro brille« (se »La Clé du Caveau«, Paris 1810, nr. 25, og Schiør. I, 102, m. henv. til W. Danckert om de tyske, svenske og norske melodiformer). Noteret med bogstaver som før, skulle Goliath-visen da lyde:

2/4 /: g g g / a a g / f f e e / d d c :/
/ g g f / e e d / g g f f / e e d /
/ c c g / a a g / f f e e / d d c //

Naturligvis kun en gisning.

523