Brorson, Hans Adolph L

L

69 (352): Den store, hvide flok vi se -

Betragter man kortlinierne (»med skov omkring / af palmesving« o.l.) som indrimede langlinier, kan den 15-liniers strofe reduceres til en 12-liniers på 3 ens afsnit. Hvert afsnit har den typiske marchmanér (3 fuldstændige og 1 katalekt linie sammenstillet og rimbundet, jf. »Pilegrims march« XLII, 59, og flere andre Svanesange), som kendes fra Bellmans »Så lunka vi så småningom« (Fredm.s sanger 21), »En sømandsbrud har bølgen kær« (af »Capriciosa« 1836, iflg. E. Bøgh en böhmisk folkemel.), »Århus tappenstreg« (ved C. C. Møller), og (i ) den såkaldte »Francaise: Der var om mig umanerlig rift« (Danmarks melodibog II, 46). Da Univ.bibl.s førstetryk til dette nummer tillige har tilføjelsen »Studenter Mars«, ligger det nær at søge forlæg blandt melodier af denne karakter. De allerede nævnte er formentlig for unge og for fjerne i stemning. En ældre parallel foreligger i Sperontes' »Der Abschiedstag bricht nun heran« (I, 34), om man blot tør fordoble linie 9: »Erwege selbst, geliebtes Kind«. Den har endda samme indrimsteknik som Brorsons digt. - Efter forslag fra pastor K. Fønss-Jørgensen (i breve til lærer Kr. Lovmand og mig af 3.11.42 og 4.5.43) skulle et tema af Gluck også kunne være forlæg. Det »går igen i flere af Glucks operaer, sidst i »Armida« 1777 (formentlig den kendte musette i 4 akt), men også i hans første fra 1740-erne«. Det er ikke let at slutte fra et tema, der er så almindeligt i sin harmonik; og det er ikke lykkedes mig at finde det i en form, der evt. kunne have foranlediget Brorsons strofe. Visse formelementer findes derimod endnu i Sperontes' »Weicht, ihr Grillen« (I, 60), der bærer titlen »Studenten-Lied« og foredragsbetegnelsen »March«; men strofens helhed stemmer ikke med Brorsons.

Af alle Svanesange har denne nok været elsket og beundret mest, særlig i Norge. Cath. Elling opregner i sin afhandling »Vore religiøse folketoner« (No. videnskaps-akademis skr., II, 7; Oslo 1927, s. 20 ff.) 16 melodier alene til »Den store, hvide flok«; Gaukstad (anf.skr.) registrerer 9 selvstændige melodier hos Elling, men dertil et utal af opskrifter, der vidner om deres og digtets store udbredelse. Det trykte melodistof, som jeg har kunnet overkomme (se tabellen), falder i forskellige grupper. Den største omfatter småmelodier på 4 linier, der gentages 3 gange til digtets strofe (storform AAA). Hertil hører Sand I, 19 b (= MM. 1271), III, 7 b, Li. 93 (= MM. 1272), der især blev kendt ved Griegs udsættelse for barytonsolo og mandskor (»Salme og sang« I, 1915, s. 38), El. II, 1, s. 3; 2, s. 3; 7, s. 8 (de to sidste ??? Gudbr. 37 abc); 8, s. 2 (= El. III, 1, 8 b); 8, s. 3; og El. III, 1, 8 a. Ikke blot p. gr. a. deres melodier, som intet røber mig, men allerede p. gr. a. deres form mener jeg at kunne se bort fra dem. Deres eventuelle forlæg ville næppe i sig selv fremkalde Brorsons 3-dobling af strofen. - En næste gruppe har 8 linier med gentagelse af henholdsvis første eller sidste halvdel. Det gælder Sand III, 7 a (??? MM. 1270; AAB) og Sand I, 19 a (??? Øst. 50; ABB). Og endelig er en enkelt folketone gennemkomponeret (Øst. 32 a; storform: ABC, med kunstfærdig benyttelse af mindre enheder til spredt gentagelse - og i flydende rytme: Bilag nr. 13). - Af en af tabellens 12 melodier, Sand I, 19 a, har pastor Fønss-Jørgensen venligst sendt mig en variant i menuettakt, kendt fra Thorsted, Vallekilde og Horne og trykt (atter varieret og i ) i M. T. Bredsdorffs og H. Nutzhorns »Salmemelodier« 2. saml., Nyborg 1892 (272 d) med overskrift »Fra de gudelige forsamlinger

526

(Fyn)«. På de følgende noder viser 1. system den først anførte Sperontes-melodi, 2. system G-dur marchen hos Bredsdorff og Nutzhorn (meget nær Sand I, 19 a) og 3. system dens variant Øst. 50.

Forholdet mellem evt. forlæg og evt. omsyngning er her ikke klart som ved Sv. 12: »Hvorledes går det her?« Man må nøjes med at sige, at Sperontes-melodien, om Brorson har brugt den, sikkert har været »forsamlingerne« for svær. Menigmand har da sunget efter hukommelsen, men er allerede begyndt at forenkle fra 2. linie med stereotype formler. Man kan også overveje Fønss-Jørgensens forslag påny - eller vente på fremtidige fund.

527

528