Indhold
- SVANE-SANG
- Indledning
- FORTALE
- Svane-Sang
- Nr. 285. - II.
- Nr. 286. - III.
- Nr. 287. - IV.
- Nr. 288. - V.
- Nr. 289. - VI.
- Nr. 290. - VII.
- Nr. 291. - VIII.
- Nr. 292. - IX.
- Nr. 293. - X.
- Nr. 294. - XI.
- Nr. 295. - XII. En Paaske-Sang.
- Nr. 296. - XIII.
- Nr. 297. - XIV.
- Her er nyt fra Dødens Porte
- Nr. 299. - XVI.
- Nr. 300. - XVII.
- Nr. 301. - XVIII.
- Nr. 302. - XIX.
- Nr. 303. - XX.
- Nr. 304. - XXI.
- Nr. 305. - XXII.
- Nr. 306. - XXIII.
- Er han borte al min Eje?
- Nr. 308. - XXV.
- Nr. 309. - XXVI.
- Mon JEsus mig ey ynker nu?
- Min Søster har det mageligt
- Nr. 312. - XXIX.
- Nr. 313. - XXX.
- Nr. 314 - XXXI.
- Nr. 315. - XXXII.
- Nr. 316. - XXXIII.
- Nr. 317. - XXXIV.
- Nr. 318. - XXXV.
- Nr. 319. - XXXVI.
- Nr. 320. - XXXVII.
- Nr. 321. - XXXVIII.
- Nr. 322. - XXXIX.
- Nr. 323. - XXXX.
- Nr. 324 - XXXXI.
- Nr. 325. - XXXXII.
- Nr. 326. - XXXXIII.
- Nr. 327. - XXXXIV.
- Nr. 328. - XXXXV.
- Nr. 329. - XXXXVI.
- Nr. 330. - XXXXVII.
- Nr. 331. - XXXXVIII.
- Nr. 332. - XXXXIX.
- Ak! hvad er dog Tiden lang
- Nr. 334. - LI.
- Nr. 335. - LII.
- Nr. 336. - LIII.
- Nr. 337. - LIV.
- Nr. 338. - LV.
- Nr. 339. - LVI.
- Nr. 340. - LVII.
- Nr. 341. - LVIII
- Nr. 342. - LIX.
- Nr. 343. - LX.
- Nr. 344. - LXI.
- Nr. 345. - LXII.
- Nr. 346. - LXIII.
- Nr. 547. - LXIV.
- Nr. 348. - LXV.
- Nr. 349. - LXVI.
- Nr. 350. - LXVII.
- Nr. 351. - LXVIII.
- Nr. 352. - LXIX.
- Nr. 353. - LXX.
- Prædiken (fra Svane-Sang)
- TEXTEN Joh. 20, 11-17.
- INDGANGEN
- JEsu første Aabenbarelse efter hans Opstandelse.
- TEXTENS FORKLARING
- REGISTER OVER SANGENE
- LISSABONS YNKELIGE UNDERGANG
- MINDRE DIGTE
- Lykønskningsdigt til Niels Vedel (Nicolaus Wedelius el. Welleius)
- Ved Anna Christina Brorsons begravelse
- Mindedigt om Johann Herrmann Schrader
- Lykønskning til Kongeparret ved indtoget på Christiansborg
- To nytårsdigte til Johan Ludvig v. Holstein
- Digt om lavmand Peter Sønderborg i brev til præsten David Grønlund
- Taksigelse til Frederik V
- Kirkevielse i Kolding
- Af Brorsøns almanak
- Ved hundredårsfesten for enevoldsmagten
- Gravskrift over stiftsbefalingsmand G. F. v. Holsteins datter
- Brorsons Vita ved Bispevielsen 1741
- Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid. Prædiken
- To Fortaler til skrifter af Hans Henrich Christophersen Neuchs
- De vexillo Ecclesiæ
- FRIDERICO QVINTO
- Fortale
- VARIANTER I DE AF POVL OTZEN FREMDRAGNE HÅNDSKREVNE SAMLINGER
- FILOLOGISK REDEGØRELSE
- BRORSONS VERS- OG SANGKUNST
- MELODIER TIL TROENS RARE KLENODIE
- FOLKEMELODIER TIL SVANESANG
- MELODIUNDERSØGELSER VEDR. SVANESANG I
- RETTELSER OG TILFØJELSER
- FÆLLESREGISTER
Alle forekomster
↩ H. Grüner-Nielsens interessante teori2), at de danske salmeomsyngninger væsentlig skulle skyldes den baroke orgelmusiks koralforsiringer, mens de norske »mere minder om den katolske kirkesangs melismer«, passer bedst med det ældre sangstof fra reformationen til Kingo. De yngre danske melodier (Brorsontonerne) synes mest at være skolelærer- og lægmandskompositioner af billigste slags. Sand når helt ned til den kendte vals »I lemmer, hvis hoved« (I, 58; brugt på Viborg-kanten endnu i 1940'rne - efter meddelelse fra provst Noring) og lignende frejdige bondedanse (I, 42 og 45 b). Besynderligheder kan også forekomme som melodien til »Kærligheden kunde« (I, 77), men også enkelte af stilfærdig inspiration. Og med de norske folketoner er det, som inspirationen får overvægt. Mellem meget almindeligt, kejtet eller bizart møder vi her et væld af melodier, anderledes