Brorson, Hans Adolph Uddrag fra Svane-Sang ; Lissabon ; Mindre digte ; Prosaskrifter ; Tillæg : Paul Diderichsen: Filologisk redegørelse. Arthur Arnholtz: Brorsons vers- og sangkunst. - 1956

Min Gud Ieg ved at det bør os Ved megen trængsel at indgaae i Guds Riige, men du ved hvor stærck mit Kiød Sætter sig imod mig at gaae denne Vey, O Gud, om ieg endskiønt ikke har forstand der paa, lær du mig ræt at forstaae Christi korses Hemmelighed, og som paa den eene side Verden [vil afvendes] fra mig, saa lad mig igien ved det samme bevares fra Verden, at ieg iche med den skal vorde fordømt, men lige som ieg med alle dine Børn bliver delagtig i tugtelse, at ieg og maae faae deel med dem i den forjættede Arv, men hvad er dog min Lidelse imod Derres, og om de end til sjune intet andet havde end slag, fængsel, Angest, Nød, og trængsel af at tiene dig, om de end bleve steenede, Saved, giennemstunget, Ihielslagen og gick omkring i faare og gede-skind, bleve trengte, lede ilde, dog har de holt ud hos dig, og agted din forsmedelse for støre Riigdom, end alle Verdens ligende feer [dvs. liggendefæ]; Lad mig see paa Deres Ende og efterfølge derres Troe, lide Villig og taalmodig i en hiertens stilhed uden knur og i ald min Lidelse priise dig du som er høylovet i ald ævighed Amen. Vor seyers første Christus Iesus være æret Amen.