Indhold
- Salmehefter fra Tønder.Troens ...
- Salmehefter fra Tønder.
- Troens rare Klenodie.
- Forfatterne
- TROENS RARE KLENODIE
- Troens Rare Klenodie, 1. Del. Troens Fryde-Fest
- 2. Jule-Psalmer.
- 3. Nyt-Aars-Psalmer.
- 4. Psalmer paa Hell. 3. Kongers Dag.
- 5. Paa Mariæ Renselses Dag.
- 6. Passions-Psalmer.
- Alle Christne-siele skynder
- Bryd giennem, mit anfegtet sind,
- Gak hen i Gethsemane,
- Her seer jeg da et Lam at gaae
- JEsu, sielens lyse dag
- Korsfæste! see! jeg vil i troe
- Naar jeg min JEsu piinsels færd
- O JEsu! GUds taalmodig lam,
- O lam! som ingen syndens gift har saaret,
- O! min kierlighed og glæde,
- O! verden kom at skue
- U-op-øselige kilde,
- Vær velsignet, naade-throne,
- JEsum seer jeg for mit øye,
- Ney, det er ey
- 7. Paa Mariæ Bebudelses Dag
- 8. Paaske-Psalmer.
- 9. Himmelfarts-Psalmer.
- 10. Pintse-Psalmer.
- 11. Paa Johannis den Døberes Dag.
- 12. Paa Mariæ Besøgelses Dag.
- 13. Paa St. Mikkels Dag.
- 14. Paa alle Helgenes Dag.
-
Troens Rare Klenodie, 2. Del. Troens Grund
- 1. Om Guds Væsen og Egenskaber.
- 2. Om Guds evige Naade-Val og Forskydelse.
- 3. Om Skabelsen.
- 4. Om Guds Forsyn og Regiering.
- 5. Om Guds Billede og Menniskets Elendighed og Fordervelse.
- 6. Om Guds Venlighed og Kierlighed.
- 7. Om JEsu Navne, Embeder og Stænder.
- 8. Om GUds Kald.
- 9. Om Oplysningen.
- 1. Om Salighedens orden.
- 2. Om Igienfødelsen.
- 3. Om Omvendelsen.
- I dag er naadens tiid,
- Hierte Fader! straf mig ey
- JEsus hand er syndres ven,
- Hvor kand du dog i synden lee,
- Ach! vidste du, som gaaer i syndens lenke,
- I arme syndre, op i flok,
- O arme siel og hierte, kom,
- Hvor skal jeg synder hen,
- Al herlighedens HErre!
- O hvad er min syndig glæde
- Nu vel an mit bange hierte
- 4. Om Troens Egenskab.
- 5. Om Retfærdiggiørelsen,
- REGISTER
Alle forekomster
↩ Mod den brug, der her er gjort af Fastings meddelelser, kunne man rejse den indvending, at han, der var født 1743 og skrev 1793, vanskelig kan have kendt årstallet for udgaver, som ikke bar det påtrykt. Lad os se, hvordan forholdet ville komme til at ligge under denne forudsætning. Af de 6 udgaver, han nævner, er der årstal på J1 1739, J2 med dateringen 1742 under tilegnelsesdigtet. J4 1752 samt udgaven 1773 med årstal bag i bogen. De to derimod, som han sætter til 1747 og 1760, måtte være gået tabt, og de to - J3 og J6, - som vi har henført til disse år, måtte ligge helt uden for hans opgivelse. Ser man sådan på sagen, forrykker det ikke det indbyrdes forhold mellem de udgaver, vi kender, - rækkefølgen; - men der bliver ikke noget i vejen for at antage, at J6 ligger efter Brorsons død, og dette får følger både for J5 og J7; denne sidste går helt ud af betragtning. Imidlertid bygger denne opfattelse på antagelsen af en så stor mængde udgaver før 1767, at det synes lidet rimeligt, og der har for Fasting godt kunnet være andre veje til viden om tidspunktet for udgivelsen end netop et påtrykt årstal, f. eks. XVII meddelelse fra forlaget eller eksemplarer med årstal på bindet, sådan som vi kender det fra J2. Sandsynligheden taler derfor til gunst for den brug, vi har gjort af Fastings oplysning.