7. Paa Mariæ Bebudelses Dag
Nr. 42.
✂ Mel. Hand smelter hen i kierlighed og.
✂
O kierlighed, som himlen sønderriver,
Som til os senkte dig i jammer ned,
Hvad for en drift, hvad for en brand og iver
Har kast dig hen i min elendighed?
O kierlighed det selv saa bød,
Hun som en moder saae mig i min store nød.
✂
2. O kierlighed er stor udi dit hierte,
Det største under har du giort for mig,
Din kierlighed for min skyld giør dig smerte,
At midt i tornene du hviler dig,
O hvilken grad i kierlighed!
Der senkte livets ord til os i kiødet ned.
✂
3. O kierlighed min egen slægt er vorden,
Min broder er selv kierlighedens Gud,
Guddommens væld nu lever i min orden,
Da tiden blev til evighedens bruud,
Da livet selv en søn blev skabt,
Den herlighedens glands, det lys, vi havde tabt.
✂
4. I hannem er jo Adams kiøn forsonet,
Og sielens renselse tilbage bragt,
Og som Guddommens bruud nu bliver kronet,
Selv himlen glæder sig ved hendes pragt,
✂ - - -
* 123✂
Vor jord-natur fik glands og skik,
Da Guddommen deri sin eye-throne fik.
✂
5. Nu spiller viisdom her paa jorderige,
Et paradiis i sielen ned er sendt,
Af Gud vi fødes ædle, smukke, rige,
Som JEsu fødsel haver os fortient,
Den himmel-baarne siel med lyst
En anden Aand og kraft kand føle i sit bryst.
✂
6. Ey nogen jammer kand vor glæde spilde,
Immanuel er hos os i vor nød,
Vi tør kun gaae til livets rige kilde,
Saa maa vor nød ja døden blive sød,
Jeg føler kun den jammer-stand,
Som mig i Christo dog slet intet skade kand.
✂
7. Min synd mig ey med vredes dom kand true,
Fordi den selv er kast i vredens band,
Hvad skader mig nu hendes ild og lue,
Som oversvømmes af hans blod og vand,
Thi vor Immanuel er her,
Hand slipper sielen ey, hand har den alt for kier.
✂
8. Et evigt liv i ham jeg haver funden,
Vor riigdom, vellyst og en prægtig stand,
Jeg er med ham, og hand med mig forbunden,
Som jeg udi min siel fornemme kand,
Hand har fornøyet mig saa vel,
Hans naades klare strøm den flyder i min siel.
✂ - - -
* 124✂
9. Op! op min Siel, mens sørge-tonen hviler,
Op! op! med fryd i kierlighedens kraft,
Thi himlens lys og glands i sielen smiler,
Vi fik igien alt, hvad vi før har haft,
O her er seyr og vunden sag,
Vi yndes nu af Gud i Christi velbehag.
Nr. 43.
✂
Hosianna, livets ord,
Den som styrer verdens roer,
Har nu, hierte-mild og god,
Klædt sig i vort kiød og blod.
✂
2. Den som Gud har talet om
Strax, da synde-faldet kom,
Meldes an ved engle-mund
I en himmel-salig stund.
✂
3. O du slange-træder, du,
Est du da selv kommen nu,
Alle fromme fædres trøst,
Al vor glæde fryd og lyst.
✂
4. Kom, du ædle qvindens sæd,
Og os arme orme glæd,
O hvad er os denne tiid
Himmel-yndig, sød og bliid.
✂
5. Hosianna store helt,
Folk skal vrimle om dit telt,
O vor faste naade-stoel,
Naadens himmels lys og soel.
✂ - - -
* * 125✂
6. Kom og fyld vor siel med fryd,
Dødens brodde sønderbryd,
Styrt den gamle slange ned
Med sin magt i evighed.
✂
7. Har du jo saa underlig
Derfor dog fornedret dig,
At vi skulde frelses ved
Dig Immanuel, vor fred.
✂
8. HErrens vredes grumme brand
Du allene slykke kand,
Lad os see, at syndens straf
Evig nu er skaffet af.
✂
9. Lad dit folk sig frelste see
Fra den evig pines vee,
Efterdi det inderlig
Ved din ankomst fryder sig.
✂
10. See! saa vil vi dag og nat
Rose os af dig vor skat,
Synge dig, vor soel og skiold,
Hosianna tusindfold.
✂
11. Helligste Tre-enighed,
Vores mund og hierte veed
Aldrig nok at takke dig,
Tag til takke naadelig.
Nr. 44.
✂
Den, som Gud har født og baaren,
Før der fandtes nat og dag,
✂ - - -
* * 126✂
Er til A og O udkaaren,
Til en kilde, sum og sag,
For det kiøn, som var forlaaren,
Skyldig til at kastes ned
I den lange evighed.
✂
2. Salig er den frugt at kalde,
Hvor en jomfru moder blev,
Og os fødde den udvalde,
Som vor jammer-nat fordrev,
Syndens gift og dødens galde,
Hvor i svøbet legges ned
Den, som skabte evighed.
✂
3. Synger ham, I himlens høye,
Synger alle engle-chor,
Alle kræfter sig bemøye,
At hans lof kand blive stor,
Alle hierters knæer sig bøye,
Stemmer an og bliver ved
I den lange evighed.
✂
4. Den, de ældste olde-fædre
Deres fryde-psalmer sang,
Alle prophetier hædre,
Hver i sine tiders trang,
Hand er her, vor sag at bedre,
Roser det I om ham veed,
Nu og i al evighed.
✂ - - -
* 127✂
5. Høye, lave, gamle, unge,
I og uden ægtestand,
Ja og hver en børne-tunge
Prise vores Frelsermand.
Hvo kand best for JEsum siunge?
Synger hvad I kand og veed
I den lange evighed.