Brandes, Edvard Uddrag fra Under Loven

VINGE.

Ja, hvis du rige Mand har Lov til at klage, hvad skal saa en anden En sige, som aldrig tjener sig Velstand til, selv om han løber gal efter al Verdens Daarligheder. Det Vrøvl, Ens Patienter kan gøre, de Fordringer, de stiller til Ens Interesse, alle disse daarlige Maver og Hoveder og Rygge og Nerver og indvendige Skader — og hvorfra Pokker skal man saa vide, hvad de fejler, de Bagbæster. Er de af Glas? Nej, og dog vil de have fuld Besked og Kurering oven i Købet! Det er den utaaleligste Haandtering.