↩ For os Nulevende har de fire Bind Briefe eines Verstorbenen (Breve fra en Afdød) omtrent samme Værd som Fru de Girardins indtagende fire Bind Lettres parisiennes du Vicomte de Launay. Hun er friskere og skriver mangfoldige Gange bedre end Fyrsten. Han har verdensborgerlige Erfaringer fra Samfundskrese og Lande, som hun intet kender til. Man læse f. Eks. som Prøve paa hans Stil den tordringsløse Gengivelse af hans Samtale med Goethe i Weimar, der findes i Brevenes tredje Bind. Hans begejstrede Ærefrygt for Goethe gør Indtryk af Ægthed, Goethes Svar paa hans Artigheder ikke mindre. Goethe har straks talt til ham om Muskau (der er betegnet som M.) og fremhævet det Fortjenstlige i som Pückler at vække Skønhedssansen; Enhver skulde blot i sin Livskres, den være stor eller lille, arbejde trofast og med Kærlighed, saa skred man frem imod det almindelige Vel. Han for sin Del havde ikke gjort andet, og Pückler gjorde jo det samme i Muskau.