↩ Frantz Dingelstedt (født 1814) er en højst ejendommelig Datids-Type, en Frihedsmand, der heller havde skullet fødes som fornem Mand, en Fyrst Puckler i en fattig Adjunkts Lignelse, en Ironiker, der ikke kunde undvære Skinnet, et ypperligt Hoved uden alvorlige Laster og uden alvorlig Begejstring, men med et let Vid, med mange Gnister af Poesi, med tidlig Blaserthed og med en vis praktisk Virkelyst til det Sidste. Han fødtes i Tysklands slettest regerede Land, i Hessen under Hassenpflugs forhadte Styre, blev Lærer ved en lærd Skole, vakte Mishag ved sine frie Meninger, sit frie Levned, sine frisindede Vers, blev forflyttet, drillet og ærgret og tog 1841, syvogtyve Aar gammel, sin Afsked. Kun et Aar efter Herwegh udgav han sin første politiske Digtsamling: Lieder eines kosmopolitischen Nachtwächters.