↩ Nogle Maaneder derefter var Dingelstedt Hofraad og Legationsraad, havde Embed, Titel og Baand. At han var bleven en 633 Anden, kunde selvfølgelig Ingen tro. Det kan ikke undre, at man bedømte hans Handlemaade med Strenghed, undertiden paa ret hadefuld Maade. De talrige Aktstykker, som senere hen er fremkomne om hans Karakter og Liv, særligt Julius Rodenbergs Offenliggørelser i Deutsche Rundschau. 1889-90, stiller hans Færd i et mildere Lys end det, hvori den stod for Samtiden. Hans Handlemaade var uskøn og ufin, men ikke lav. I og for sig var der ikke noget Ondt i at han modtog en Stilling som Forelæser hos en dannet og elskværdig Fyrste. Fejlen var, at han kort i Forvejen havde taget Munden saa fuld af folkelige Talemaader og fyrstefjendske Udfald uden at mene noget Alvorligt dermed.