Brandes, Georg Uddrag fra Hovedstrømninger. Det unge Tyskland (1890)

Der var en Længsel ud over Verdenshavet i hans Sind. Som Modsætning til tysk Tagkammerpoesi gav han - fra sit Kammer af - Billeder fra Afrikas Ørkener og Amerikas Urskove. Han attraaede tropisk Lokalfarve, undertiden med Held, undertiden smagløst; han virkede sprogligt især ved nye, besynderlige Rim, Rim paa prangende og rungende Fremmedord som Sykomore, Tricolore og deslige. Hans Vers lignede levende Kolibrier, naar de var bedst; udstoppede Kolibrier, naar deres Pragt blev livløs.