Brandes, Georg Uddrag fra Hovedstrømninger. Det unge Tyskland (1890)

Og den officielle Germania, den fede Blondine, som tilsyneladende bærer Landets Fremtid under sit Hjerte, som praler dermed og af den Grund fordrer Ærefrygt og Skaansel, istemmer sit Levnedsløbs Litani: Hvorledes hun i den graa Oldtid laa paa Bjørnehud i Skoven og til skummende Mjød aad Olden og Agern - Olden og Agern, raaber Doctoren, Kilian, Fiffikus: Det er hende! Hun fortæller, hvorledes hun blev sendt i Skole hos Klerkene, fik Næsen trykket tæt ind imod Krucifikset, blev kristelig-germansk, gav milde Gaver til Klostre, byggede Kirker, kyssede Pavens Tøffel osv. - og Koret svarer: det er hende! Hun meddeler, hvorledes hun derefter udviklede sig fredeligt, lod Enhver, der vilde, give sig Næsestyvere, indtil hun har bragt det saa vidt i Fyrstetroskab, at naar Herren blot fløjter, saa kommer hun, staar Skildvagt, apporterer Stokken. - «Kort sagt: Jeg er den fuldkomne Pudel.» - Og Koret jubler: Det er hende! - Saa slutter hun: Om Gud og Kongen vil, skal det ogsaa for Fremtiden blive saadan ved. Nu er jeg, som I ser, bleven frugtsommelig efter ministeriel Anordning. Forsvarer mig da nu! I Gendarmer, anerkender mig som den eneste Germania, som fuldblods tysk, og stoler paa, at jeg til Gengæld nok skal opdrage min Sønneke til Gendarm!