↩ Hartmann, som var en af de skønneste Mænd, noget Øje kunde se, fødtes i den lille bøhmiske Landsby af jødiske Forældre. Slægten var en spansk Emigrantfamilie, hvis egenlige. Navn var Duros og som havde oversat dette Navn paa Tysk. Han gik i Skole i Prag, saa dèr som Dreng den forviste Karl X's triste Indkørsel i Staden, frigjorde sig kun tretten Aar gammel fra sin Families religiøse Tro, led alt som Barn under Efterretningen om den polske Revolutions ulykkelige Udfald. Som Student lærte han Lenau at kende, hvem han omfattede med en Ynglings og en Lærlings Begejstring. Han har fra sin Barndom af talt baade Czechisk og Tysk, og hans første Digtsamling Kelch und Schwert indeholder Udtryk nok for hans Kærlighed til det bøhmiske Sprog, som han stiller ved Siden af det polske og hæver paa det russiskes Bekostning. Dog følte han sig overfor Czechernes politiske Samstemning med Rusland og deres Had til alt Tysk kun som Tysker.