↩ Hvad havde han været, denne Schiller, som man havde trykket dem alle i Haanden som Børn? hvad andet end en Oprører, hvis første Bog havde til Motto de bekendte Ord, at hvad Lægemidler ikke helbreder, det helbreder Jernet, og hvad Jernet ikke læger, det helbreder Ilden. Og stemmede vel Aanden i hans Værker paa noget Punkt med den kongeligt prøjsiske eller kejserligt-kongeligt østerrigske Aand? - Hvad havde Goethes Væsen i hans Ungdom været andet end himmelstormende Trods? Endte ikke selv hans Alderdoms Digtning Faust med Ønsket om at se et frit Folk staa paa fri Grund, og hvor maatte ikke han, som havde afskyet Frederik II's Berlin, hade Fr. Wilhelm IV's! - Og Hegel, der var begyndt som Revolutionær og død som Opretholder af alt Bestaaende, af ham drog man alle de Følgeslutninger, han havde ladet ligge. - Og Feuerbach, der intet havde villet have med Politik at gøre, hans filosofiske Nedsablen af Verdensstatens Hoved førte man over paa de jordiske Staters Omraade.