Brandes, Georg Uddrag fra Hovedstrømninger. Det unge Tyskland (1890)

Et nyt Ligtog naaede til Slottet. Paa blomstersmykkede Baarer blev fire Lig baarne hen imod det; man havde blottet de Dødes blodige Saar for ved Synet at opflamme Tilskuerne til Hævn. Foran Kongens Altan holdt Bærerne stille og fordrede med vilde Raab, der fandt tusindfold Genklang: Kongen! Dronningen! - Ministrene Schwerin og Arnim søgte forgæves at tiltale Mængden; de afbrødes stadigt af Raabene: Kongen! Dronningen!