↩
Med kløvet Pande, Skud i Bryst, der grumt har Døden voldt dem,
saaledes har paa blodigt Bræt vi højt i Luften holdt dem!
I Luften højt med vilde Raab, for at vor Smertes Mine
Den, der befol at dræbe dem, kan volde evig Pine,
saa han dem for sig ser ved Dag, ved Nat i Drømmerummet,
naar han slaar op sin Bibelbog og i Champagneskummet!
Saa, lig et Brændemærke den sig i hans Sjæl maa brænde
og ingensteds og aldrig mer han véd, hvorhen sig vende!
Saa hver af Kval fortrukken Mund, hvert Saar, hver Sabelstrime
maa ængste ham og skræmme ham indtil hans sidste Time!