↩ Dog kaldte end Martsrevolutionen i de tyske Hovedstæder forholdsvis faa smukke Digte frem, mest Gadesange, Frihedssange, som i Øjeblikket tændte, men uden dybere poetisk Værd, saa fremkaldte til Gengæld de frygtelige Modrevolutioner, Wiens Erobring i Oktober og Berlins i November 1848, en Hærskare af skønne Poesier. Digterne lod sig opflamme ogsaa af de enkelte Martyrers Død, af deres, der faldt i Kampen, og af deres, der standretligt blev myrdede efter dens Ophør. Ungarns Opstand og Fald for den russiske Hær havde desuden vakt en Medfølelse, der gav sig Luft i gribende Digte.