Brandes, Georg Uddrag fra Hovedstrømninger. Det unge Tyskland (1890)

Saa hvil da lunt og godt, min Robert.
Det Ønske trænger ej til Ord,
at let dig vorde Jorden, dig bar,
den blodgennemsivede Wiener Jord,
den Jord, du dig erobret har.
Du er ej død, trods de mange Gange
du blev begrædt, trods alle Sange.
Der gaar et Sagn. Vor Robert lever,
den Robert Blum, de myrde lod.
Og hvert et ædelt Hjerte bæver,
det har ej flydt, det dyre Blod -
et Haab bekræfter, hvad vi ane.
Riv Floret af vor Frihedsfane!
Endnu fik Tyskland ej sin Bane.
Ja, allevegne er han nær!
Med sine blege Aandehænder
han Kuglerne i Luften vender,
som Fyrstefædrene os sender.
Han vandre maa, til han, den stærke,
den tyske Grund har kækt befriet
fra alle Fyrster, alle Klerke,
og Grunden ligger ren og viet.