Brandes, Georg Uddrag fra Hovedstrømninger. Reaktionen i Frankrig (1874)

Det er for at forstaa, hvorledes det paany blev fremdraget og fastslaaet, hvorledes det blev udviklet, forsvaret, befæstet og tilsidst endnu engang sprængt, nødvendigt at se, hvorledes og i Kraft af hvilke Grundbegreber det under Revolutionen var blevet fældet. 7 Det var ikke paa en Gang blevet angrebet paa aile aandelige Omraader; men det havde vist sig, at dets Bestaaen i alle de forskellige Livskrese afhang af dets Bestaaen i den Kres, der blev anset for den højeste: Kirkens. Thi det var Kirken, der som Myndighed meddelte Myndigheden paa alle de øvrige Omraader (f. Eks. til Kongedømmet af Guds Naade, til Ægteskabet som Sakramente o. s. v.).