↩ Man føler den af Svindsot Fortæredes Attraa i dette Udbrud. Saaledes hedder det parallelt i Lucinde: «O evige Længsel! Dog engang vil Dagens frugtesløse Smægten og forfængelige Blænden synke og slukkes, og en stor Kærlighedsnat indtræde og bringe evig Ro.» I Tanken om en ikke kortvarig, men evig Omfavnelse mødes begge de romantiske Natsværmere.