↩ Med Rette har man prist Brentano for at han i sin Romance Loreley har skabt den Skikkelse, der ved andre Digteres 411 Behandling, især ved Heines berømte Sang er bleven saa levende og folkelig, at man skulde tro, den stammede fra et virkeligt Folkesagn. Med Urette har man (som Griesebach og efter ham Scherer) deri villet se en Forringelse af Heines Ære. Man har kun villet indrømme Heine den større literære Behændighed, men tillagt Brentano den rigere Opfindelsesevne. Dette er især uretfærdigt af den Grund, at Brentano selv har opnaaet sine skønneste lyriske Virkninger netop ved Benyttelse og Bearbejdelse af Folkeviser. Man læse f. Eks. Brentano's skønne Sang: Es ist ein Schnitter, der heisst Tod. Digtet findes som Høstsang i Drengens Underhorn og begynder der saaledes: