↩
Det, som jeg holdt for Grotte og Fjæld
og Skov og Eng og Bakkeheld,
det var et eneste mægtigt Hoved,
af Løv for Haar og Skæg omskovet.
418
Stille smilte han, naar hans Smaa
lykkeligt legende han saa.
Han vinked og anelsesfuld en Brusen
strømmed i Skovens hellige Susen.
Da faldt jeg ned paa mine Knæ,
skælved af Angst som et Espetræ
og sagde til den Lille; Mig lær,
hvad det Store er, som jeg skuer der.
Den Lille sagde: Dig griber Gru,
da uden Varsel du ser ham nu.
Det er vor Fader, der Skræk dig volder
hans Navn er Pan, Alts Opretholder