↩
I Werners Martin Luther oder die Weihe der Kraft
er det den religiøse Indvielses, man kunde sige Ordinationens,
Mysterium, som er behandlet Stykket aabnes betegnende med Hardenberg'ske
Bjergmænds Op- og Nedstigning i et Bjergværk. Luther er her snarere
skildret som en katolsk Helgen end som den protestantiske Reformator.
Catharina af Boras Figur er pustet op til Helgeninde-Højden. Han og hun
ledsages gennem Stykket af hver sin Engel, Luther af Drengen Theobald,
der i Virkeligheden er Kunsten som Seraf, Catharina af Pigen Therese,
der er Troen som Kerub. Faa Aar efter at Werner saaledes havde
forherliget Reformationen, skiftede han Tro og skrev et Digt Die Weihe der Unkraft i hvilket han
tilbagekaldte dette Drama i Udtryk som disse:
Ved dette
Gøglerblændværk har jeg Sandheden haanet.