↩ Hvor stor Betydning der tillægges Panseret, kan allerede ses af en af Ottos tidligere Tvekampe, i hvilken Ridder Heerdegen, der bærer et rustent Harnisk, bestandig ud af sin rustne Jernkurv raaber med rusten Stemme: Bertha! Bertha! medens Otto ligesom med Sølvstemme raaber ud af sin Sølvhjelm: Gabriele! Gabriele! Og da han nu i sin nye Rustning vender tilbage til Tebaldo, der netop staar og udmaaler kostelige Stoffer i sin Gaard, er han bleven saa mange Gange skønnere og mandhaftigere, at den unge Købmand næsten skammer sig over at være til i hans Nærværelse: «Da slog Hr. Otto v. Trautwangen Hjælmgitteret i Vejret; Tebaldo traadte et Skridt tilbage i halv Forfærdelse og raabte: O Gud, hvormange Gange herligere er l nu, end I var igaar, og jeg maa staa her for Jer med Alenen i Haanden! Dermed slog han det fine Købmandsredskab imod en Pille, saa det sprang i mange Stykker. Da det var sammensat af Elfenben og Guld, mente alle Tjenerne, at dette kun kunde være sket ved en Fejltagelse.» - De søger da at trøste deres Herre, men han hører ikke paa dem og beder blot om at maatte 462 opgive alt Købmandsvæsen og følge Otto som Væbner. Skulde man ikke den Dag idag kunne genfinde disse Synsmaader i en prøjsisk Kavalleriofficers og en prøjsisk Købmands Holdning overfor hinanden?