↩ Denne Tid er Görres stormende Ungdomsperiode. Allerede i Aaret 1800 trækker han sig tilbage fra den virksomme Politik efter at et Besøg i Paris har helbredt ham for hans Samfølelse med Franskmændene. Dog er han endnu bestandig ivrig Fremskridtsmand. Intet skræmmer ham mere end Muligheden af det Forbigangnes Tilbagevenden, hvis Resultater vilde være: trykkende Tvangsvælde, der var forbitret ved langvarige Savn og delvis berettiget ved de indtraadte Begivenheder, fremdeles Præsteskabets Genindførelse og den politiske og religiøse Fanatismes forenede Bagstræv. Fremmedherredømmets Tryk vækker dernæst hans Nationalfølelse. Ved Universitetet i Heidelberg træder han ind i sit romantiske Tidsrum; han holder Foredrag over Poesiens og Filosofiens Væsen, begynder at sværme for Nibelungenlied, studerer gammeltysk Historie og vil opklare det tyske Folks Oldtid i Digtning og Sagn. Her træffer han sammen med sin Skolekammerat demens Brentano, lærer Arnim nærmere at kende og kommer i Berøring med Tieck, Brødrene Schlegel og Brødrene Grimm. Han udgiver Kindermythen, Die deutschen Volksbücher og sin Samling Altdeutsche Volks- und Meisterlieder.