Indhold
- Foruden andre udgaver med teks...
- Da Det Danske Sprog- og Litter...
- Indhold
- Begyndelseslinier
- Principper for tekstredaktionen
- II Bryllupsdigte
- Guld och Sølff kand snart forsuinde
- DEn lille nøgen Dreng/ den rette Pudsedriffver
- HEr Sehsted/ ædle Siæl/ den glade Dag er kommen
- HVad skal den rijge Pærle-krands
- VEl an Her Bering legger hen
- NEy! Kierlighed ey tuingis vil
- HÆc est illa dies, qvæ tanti conscia gaudj
- HEr Melvin/ høy-fornemme Ven
- Saa snart vor barndoms leege tid
- ENddog/ Her Gjse/ jeg ey veed
- ENd dog/ Her Broberg/ Jeg kand ey
- ENd dog Jeg ey kand spaae/ Jeg dog saa vel hukommer
- FOrelskte Hjerter/ fromme par
- SOm Byrden tung aff enlig Mand
- Forelskte hjerter/ ædle par
- J mindes vel vor Barndoms Tid
- 21. Clarissimo Viro, Sponso BERTRAMO FROMMIO suo, Ducenti sui similem INGERAM SIDENBURGIAM Sponsam. Kiøbenhaffn/ Tryckt hos Jørgen Lamprecht.
- Agter hvad i disse dage
- REt saa; ret lige saa vil med frit Moed begyndes
- SEe der! See der! Om jeg i gaar kom ey til Maade
- NAar Hjorten saaret er med pjl
- 26. Den under-fulde Egtestand/ nogenledis fremstillet udi dend Erlig/ agtbar oc velfornemme unge Mands Sr. Jacob Søfrensen oc dend Ærbaarne/ Dyderig oc meget Gudfryctige Matronis Sophia Amalia Brun Deris velbegyndte oc Christelig sluttede Egteskab/ hvis høytidelige Fuldbyrdelse er berammet til den 15. Martii 1677. Under den Melodie Florabella see til mig/ for din etc. Tryct i Kiøbenhaffn Aar 1677.
- J Nipske Nimpher færne Møer
- Saa tilig som vi faaer henkast vor Børne-leege
- HUad art af Vers kand findis paa
- VI Digte til kongehuset
- HVad er det for en Larm oc Bang
- OP Fama snart op hastelig
- At Jeg Saa Pytagorisk gaar
- Stoor-mægtigste Monarch, o Potentaters Krone
- HVor mangen høy bedrift oc herlig Mandoms prøfve
- ALmæctig Himmel ach hvad det
- KOm ædle Titan/ kom du store Verdens øye
- REys op/ o Danmark/ nu din høye Spjr och Krone
- PRintzcessers klare Sool/ Førstinders pract och smykke
- VElkommen gyldne Soel och Ljus
- Saa kand en hastig Storm den allerstørste Ceder
- SAa lader Himlen nu den glade dag oprinde
- VIII Mindedigte
- O ædle Siæl, Far ævig vel
- TJl store Helters Roes oc Loff
- EN Trofast ven/ som teer sig huld
- ACH Skat, Ach ædle Landsens Skat
- 64. PIIS MANIBUS Perillustris admodum & incomparabilis. HEROIS, Viride Patria universa prolixe meriti, DN. TAGONIS TOTTIJ, Domini de Erichsholm, Eqvitis avrati & Regni Senatoris amplissimi.
- DV nock-hiemsøgte Cimber-land
- HOlt stille med dit salte Vand
- JT bedre Paafund ingen veed
- Skal nu den same pen/ som eders nafn indførde
- VEl sterke been' hâr den/ der medgang vel kand bære
- ALt det som hafver Ljf och Aand
- Om skønt ey nogen kand paa Jorden her opstige
- Om mig et huus en tid lang hen
- Kand Jonas græmme sig och vilde gaae til døde
- ACh! ney: min Broder/ ney: hvorledis vi det mage
- 75. [Den Høj-ædle og Velbaarne, og nu Høj-Salige Fr. Elisabeth Høg Frieherrinde af Holk, Til Højprislig Ære-Minde.]
- LAd Sommer-Rosen sig med høye Farfver pryde
- EY ringe det er kunst/ af Barns been op at rende
- NAar Jphigenia sig hen
- Ach æd[l]e Søster ach hvad det
- IX Gravskrifter
- HEr hviler Jeg saa stif som stok
- Den graadig alders skarpe tand
- At du Gudfryctig varst och som dit nafn udtyder
- DEn som aff Byrd og Blod var Hiemme ædel baaren
- Min døde Krop vel Jordis kand
- Ja fromme Walter/ Ja/ du varst for Himmel-værdig
- J Dødsens sidste Tjd en trofast ven at tjene
- VEl maae den mørke graf/ o fromme HJORT/ fortære
- X Ærevers til bøger og portrætter
- Det er/ ô Danske Mand uqvems
- HVad vjse Mænd i fordum Tjd
- At den forblummet Juvenal
- Saa bold som Rosen er: saa kort en Tjd den Hafver
- Om stjl och malning ret skal gunst
- HVad lofligt vore Formænd her
- OM Ennius med nogen skjel
- See Eiler Eilerssøn af Holchis stamme baaren
- Ædel af hierte velbaaren af ætt
- XI Improvisationer
- Jo Reenere korn, io striidere halm
- 98.
[Over hans Høje Excellences
Gyldenløves
Navn.]
- Som Guld er purt, och Løfven sterk
- Af Guld och Løfve Jeg har nafn
- Som Guld sin prøfve staaer, och Løfven ikke viger
- Som Guld sin prøfve staaer och Løfven kamp ey necter
- Som guld sin prøfve staaer
- Vel har Jeg nafn af Løfve
- Jeg næfnes af det fine guld
- Vel hafver Jeg mit nafn af Løfve
- Som Gylden malm er puur och reen
- Som Guld er puurt och Løfven sterk
- Til sengs med hunde hvo som gaar
- For intet faar mand intet
- 101. [Gravskrift over admiral Jacob Obdam. 1665.] De exitu infausto sed glorioso Magni Herois Obdami Batavorum Thalassiarcbæ.
- Min faders lyst min moders trøst
- Med Faders suck och moders skrig
- Min ædle faders dyd min Moders hæld och ære
- Som Hund mod anden teer sig vreed
- 106.
latinske, tyske og danske epigrammer.]
- Durus Durandus jacet hic sub marmore duro
- Vina mihi vitam, mortern mihi vina dederunt
- Hie ligt Her Schultus, der hies Kordt
- Hic jacet Jon Prest, qvi dedit suum
- O Deus omnipotens vituli miserere Johannis
- Hic jacet Dominus Magister
- Hie ligt Meister Peter im grunen grass
- Epit: Ronsardi Poëtæ
- F. M. Hardenb
- Hic situs est Bentzon superis invisus et imis
- Conditur hoc tumulo Lucretia nomine, salve
- Eines von einen Kuss gestorbenen
- Oscula prosternunt, qvem nulla nee arma nee hostis
- Oscula si perimunt, dulci qvæ dantur ab ore
- XII Diverse udkast
- Op hjertens lyst och velbehag
- Som Jeg af arf ælds tid med mine floders væde
- En knude sammen knyt af guld och ædle steene
- Min anden Jeg, min ædle Møe
- Frisk op lad skaal och glass omgaa
- En diefvelblandet tyf mit kammers høyd har maalit
- 113. [2 fragmenter til Ejler Holck, 1671.]
- Hvor langsom Natten gaar, mand sig igjen dog fryder
- Høy ædle Cimber Helt hvis Høye værd och ære
- Om Phoebus af sin milde gunst
- Ja store Cimber Helt Høybaarne Gyldenløwe
- Ved hver af de bogstafvers tal
- XIV Hyrdedigte
- Ach aff det haarde band oc lengsels tunge Nød
- Ak! af den falske List og hiertelig Fortred
- 125. Myrtillo Klage-Lied eine allerliebste Amaryllis, als sie eine lange Zeit auf frembde Oerter war verreist, vertered paa Dansk af A. B.
- Ach gaar i Sene Tider gaar
- Ak hvad er det, at J mig saa
- Ach hvad schall dog Daphnis hyrde
- Ach mit Hierte Vill besvime
- At en huer sig monne bucke
- Blinde Dreng, huis Piil oc bue
- Celadon ey mere Klager
- Daphnis gik for nogle Dage
- Dend schønne Huis tienner och egen Jeg er
- Det sidste Mand Fra Doris hørde
- Dybe Hiertens Tancher
- Ej nogen tid aff Aganippes kilde
- Engel-søde Galathe
- For din schiønhed[s] høie trone
- Fuld af Sorg og Hiertens Qvide
- Galathea Streng oc wild
- Har da hver een Jordens ende
- Hvad kand ulykken nu
- Hvor viit skal ô Dorinde Sig
- Klare Stierne Sylvia
- Kom ô Skiønnist Hyrdemøe
- Kom ædle Lius ald verdenss øye
- Kunde nogen ting forhindre
- Milde Soel hui lader du
- Mincia Hyrdinders Ære
- Min Smerte er Saa megit stor
- Min ædle perle Sylvia
- Min ædle Phyllis om du er
- Maa ieg ey med Lette Vinger
- Maatte jeg af Hippocren
- Naar Bierge, Dall og Skove
- Naar Himlen Sielff ey Vill udgyde
- O min Siell huor mange Dage
- Op hiertens suck oc graad vær rede
- O skiønne Galathe
- O Wrede Sind ô haarde Steen
- Skall det Endelig nu wære
- Skiønne Galate, hvort hen?
- Skiønne men dog Skarpe Rose
- Sylvia, hvor længe
- Vil mig ulychen da
- XVI Salmer
- ARme Hierte du med Skiel/ Snart dig vel
- At den som Himmelen besider
- BEklemte Siæl/ hvad vilt du vanke
- DEn ædle Glædens Skat
- Ej nogen med fuld vigtig' ord
- Herre Gud, hvor længe
- HVem skal jeg min Angist Klage
- Hvi min Lykke sover du?
- JEg ikke noksom kand med Ord
- Lykken kommer, lykken gaar
- Min bange Siel [maa] falde
- MJn kummerfulde Siæl i mig
- 183. Metamorphosis Epicuri.
- Naar Haarden storm sig af de skiulte stæder
- Naar mig Nøden haardest plager
- O kommer alle frem
- Paa Syndsens Torv for langen Tiid
- Ret som de klare Søer oc stride floders wand
- Ørnen med sin lette winger
- Den salig her og hisset er, som sig
- Hvi fnyser saa den trodsig Hedensk hær
- At du forfares, Jsrael
- Lof være Gud som har saa vel
- Min Sjæl och aand sig fryder
- Ja milde naadsens Fader
- Du Lade gak til Myren bort
- Med Hykelske retfærdighed
- I Min indvol och mit hjerte
- Vilt du, min Sjæl, som det sig bør
- Du verdsens Barn som al din tid
- Saaledis vil Jerusalem
- Jeg takker Gud at Jeg er ey
- O vee hvor ilde mig bekom
- Hvad er O Gud din Miskundhed
- Hvad vilt du Dødelige
- Loed Gud ey mig omringe
- XVII Digte af tvivlsom ægthed
- ACh kunde søden Rose sig
- Mod huer Quintin aff Fryd oc Lyst
- Min ædle Brahe, wel kand dig
- Wed sliben blifver Jernet klar
- Holt dig stille Røde Morgen
- Kand Jeg vell uden Klage
- Mit paa munden allerbest
- Vel dend som mon Fornøyet være
- Ah at dog en Trois Gnist
- AH hvor jeg længis efter dig JEsu min
- GUDS Loffvis tvende Tafler er'
- O Fader vor/ i Himlen boer
Alle forekomster
↩
Frisk op Trompetter frisk/ det Elskous Par til ære/
Her Sehsted vil en Dantz/ oc har sin hiertens kiære
Ved huiden hand alt fat/ oc mangen høffvisk Spring
Med hende giør/ ret som en hersker Ædeling.
22
Den skønne Jomfru Brud/ aff Rammels æt udsprungen/
Ey siger der til Ney/ men følger med utvungen/
Saa let hun vender sig/ saa kræselig hun leer/
Maa skee/ for hun ey saa skal dandse Jomfru meer'.
Huad kand oc skade deert/ det Jomfru Na[u]ffn hun haffver/
Aff sig forlijse skal de første tre Bogstaffver/
Hun nøyis dog nock med den offverblefven Rest/
Naar dem i ære faar/ den Svend hun under best.
Ey nogen Cicero med tungen kand udtale
Ey selff Apelles kand med Pensels Kunst
affmale/
Den høye Kierlighed oc kyske hiertens Brand/
Dem sammenbundet har/ oc ingen løse kand.
Vor Fiske-rijge Belt sin Vædske før skal feyle/
Vor Dansker Øresund ey lade sig beseyle/
Før nogen Ting/ huad Naffn oc Effne det end har/
Adskiller her paa Jord det ædle hiertens Par.
Her her hand Seer den Sted/ som Himm'lens Raad oc tøcke
Selff har beskicket ham til Rolighed oc Lycke.
Her her oc Rammer hun ret Løckens Holm oc Land/
Huor hun sit haabis Skib saa trygt indlegge kand.
Huad ære Gaffn oc Lyst den eene faar at nyde/
Der i den anden sig oc hiertelig vil fryde:
Huis Vedermod oc harm den Eene kand angaa/
Det vil den anden oc tilhielp' at bære paa.
O større hiertens Lyst/ end mand tilfinder Ijge/
O anden Paradiis/ O Jordisk himmel-rjge/
Huor søden Kierlighed/ foruden Sindsens Tvang/
Saaledis mellem Mand oc Quinde gaar i Svang.
Vel vel her Sehsted nu/ vel vel hans venne Rammel/
Som høye himmel selff har føyet saa tilsammel:
Gid de fremvoxe friit/ i Glæde fiern oc nær/
At deris ædle Rod snart unge Spirer bær.