Bording, Anders

197

XI Improvisationer

97. Ovidius. Fastus inest pulchris seqvitur superbia formam.

Jo Reenere korn, io striidere halm
io klingere lyd, io haardere Malm
io feedere Melck, io Rammere Ost
io [h]videre snee, io koldere frost
io klarere Vand, io dybere Søe
io glattere huud, io stoltere Møe.

98. [Over hans Høje Excellences Gyldenløves Navn.]

[1.]

Som Guld er purt, och Løfven sterk
Saa gjør och Gyldenløfve
med trofasthed och Mandoms verk
vel mangen ædel prøfve.

[2.] Aliud

Af Guld och Løfve Jeg har nafn
Och der til veed at svare
Jeg trofast er paa Kongens gaf[n]
Och modig er i fare.

[3.] Aliud

Som Guld sin prøfve staaer, och Løfven ikke viger
Er Jeg behjertet och mit Fødeland ey sviger.

198

[4.] A[liud]

Som Guld sin prøfve staaer och Løfven kamp ey necter
Min ven Jeg trofast er och mod min fiende fecter.

[5.] A[liudJ

Som guld sin prøfve staaer
Och løfven modig gaar
J kamp

[6.]

Vel har Jeg nafn af Løfve
vil ingen dog berøfve
vil gunst och mildhed øfve
Mod dem min hje[l]p behøfve
Men magt mod dennem prøfve
Mit Fødeland bedrøfve.

[7.]

Jeg næfnes af det fine guld
och af en modig løfve
Staar och som guld min prøfve
Idet Jeg er min koning huld
Och dem som mig behøfve
Men veed och straf at øfve
Och dennem slaa med magt omkuld
Mit Fødeland berøfve
Och kongens huus bedrøfve.

[8.]

Vel hafver Jeg mit nafn af Løfve
vil dog slet ingen mand berøfve
Men hjelpe dem min hjelp behøfve
Och straf och hefn med sverdet øfve
Mod dem mit Fødeland bedrøfve
Vil nogen der paa mig vel prøfve
Til Felds Jeg hannem skal fortøfve.

[9.]

Som Gylden malm er puur och reen
Och Løfven ey kand frycte
Saa bør och troskab uden meen
At pryde Mandoms rycte.

199

[10.]

[19] Som Guld er puurt och Løfven sterk:
Er och Her Gyldenløfve
Hand troskab har til øye merk
Och mandom veed at øfve.

99. Ont Selskab.

Til sengs med hunde hvo som gaar
Med lopper hand igien opstaar
J Bukke-staald er Bukke-luct
Utuctigt laug dig lær utuct.

100.

For intet faar mand intet.
Skal sækken ofver ende staa
Mand den med noget fylde maa
Hvo Hønen spiser kun med ord
Ey pandekage faar paa bord.

101. [Gravskrift over admiral Jacob Obdam. 1665.] De exitu infausto sed glorioso Magni Herois Obdami Batavorum Thalassiarcbæ.

1.

Exeqvias Pelagus divisit et Ignis et Æther
Terra satis tanto non fuit una rogo.

2. Qvod Sic reddidit NN

Hier richten Fewer, Meer vnd Luft die grabstat zu:
Den bei der Erd allein sucht Opdam keine ruh.

200

3. Ego autem Sic.

Begrafven Opdam blef i Luft och Ild och Haf:
For ringe Jorden var til slig en Heltes graf.

102. 102. [Epigram. Dec. 1665.]

Min faders lyst min moders trøst
Jeg var och værit vilde,
Men det fortrød den blege Død
Och derfor os adskilde.

103. [Epigram. Dec. 1665.]

Med Faders suck och moders skrig
Kom her i Jordens gjemme
Hvad Jordisk var, det andet sig
J Himlen finder gjemme.

104. [Epigram. Dec. 1665.]

Min ædle faders dyd min Moders hæld och ære
Jeg i min alders vaar begynte smuct at lære
Jeg deris prislig maal och hafde vel op naa'd
Men biegen død for snart afskaar mit lefnetz traad.

105. [Epigram, ca. 1665.]

Som Hund mod anden teer sig vreed
Naar hand skal føden tage
Saa kand och ingen kjærlighed
Med-bolere fordrage.

201

106. latinske, tyske og danske epigrammer.]

[1a.]

Durus Durandus jacet hic sub marmore duro
An sit salvandus ego nec scio nec ego curo.

[1b.]

Durus Durandus jacet hic sub marmore duro
Nescio salvandus, num sit sed nec ego curo.

[2.]

Vina mihi vitam, mortern mihi vina dederunt.
Sobrius auroram cernere non potui.
Ossa merum sitiunt, vino consperge sepulcrum,
Et calice epoto, chare viator, abi.

[3.]

Hie ligt Her Schultus, der hies Kordt
Kalt schal das war sein letztes wort
O Got, komt er im Himmels saal,
Geb ihm die æwige kalt schaal.

[4.]

Hic jacet Jon Prest, qvi dedit suum
graa Hest, et ex siligine tre lest,
et comedit semper de best, nunc
sepultus est in Sudvest orate pro anima ejus.

[5.] Hans kalf

O Deus omnipotens vituli miserere Johannis,
Qvem mors præveniens non sivit esse bovem.

[6.]

Hic jacet Dominus Magister,
Qvi argumentavit bis vel ter,
Primo in Celarent,
Ut omnes admirarent,
Deinde in Frises morum,
Nunc qviescit secula seculorum.

202

[7.]

Hie ligt Meister Peter im grunen grass
Der so gerne sawr kraut ass
Vnd trank dar zu gut Rehnisch wein
Gott woll sein seele gnädig seyn.

[8.]

Epit: Ronsardi Poëtæ.
Qvod tumulo Ronsarde cares, qvod carmine, causa est;
Se tumulo Musæ composuere tuo.

[9.]

F. M. Hardenb:
Her hviler under haarden steen
Forfærdit hjert' och raadne been'.

[10.]

Hic situs est Bentzon superis invisus et imis
Styx animam, Tellus putrida membra tegit.

11.

Conditur hoc tumulo Lucretia nomine, salve
Thais, Alexandri Filia, Sponsa, Nurus.

[12.]

Eines von einen Kuss gestorbenen.
Der niemals war versagt vor degen vnd pistol
Der starb von einen kuss, dass ihm der Teufel hohl.

[13.]

Oscula prosternunt, qvem nulla nee arma nee hostis,
Qvid faceret culo, qvæ necat ore divos ?

[14.]

Idem aliter.
Oscula si perimunt, dulci qvæ dantur ab ore,
Gellia laxatis qvid faceres natibus?