✂

✂

1.

Ach Amaryllis hast du denn
Die Walder gar verlassen,
Die ich zum allerbesten kenn'
Und wandelst frembde Strassen,
Gedenckst du nicht
O du mein Licht
Wie sehr Myrtillo klaget
Und taglich nach dir fraget?

✂

[Myrtillo]
Klage-Viise
over Amaryllis Bortrejse.

✂

1.

Ak! Amaryllis har du slet
Forlat de Skove mange,
Dem jeg tilfulde kiende[r] ret,
Nu fremmed Vej vil gange,
Tænker du ej,
Lius for min Vej,
Hvor hart Myrtillo sørger
Og daglig om dig spørger?

222

✂

2.

Ob ich die Wiesen schon bey Nacht,
Jn Traurigkeit durch gehe,
So fühl ich dennoch deine Macht,
Ob ich dich gleich nicht sehe,
Du bist zwar dort
An frembden Ort,
Und kanst dennoch mich zwingen
Ein Klag-Lied dir zu singen.

✂

3.

Mein schönstes Lieb, du weist ja wol
Ohn dir kan ich nicht leben,
Gefalt es dir denn, dass ich sol
Dem sterben mich ergeben,
Wol an ich bin
O Schäfferin
Bereit nach deinen Willen
Ein schwartzes Grab zu füllen.

✂

4.

Den Himmel ruf ich täglich an,
Zum Zeugen meiner Thränen,
Dieweil ich gar nichts anders kan
Als stets mich nach dir sehnen,
Jch seufftz und schrey,
O Lieb und Treu
Kommt, helffet mir gewinnen
Den Preis der Schäfferinnen.

✂

5.

Drumb Amaryllis lass doch seyn
Die abgelegne Wälder,
Komm über Felsen, Berg und Stein,
Komm über Flus und Felder,
Komm eiligst doch
Eh mich das Joch
Der Lieb hie unterdrücket
Und jämmerlich ersticket.

✂

✂

2.

Om jeg de Enge skiønt om Nat
Bedrøved giennem ganger,
Jeg føl dog, hvor din Magt har fat,
Dog dig i sigt ej fanger,
Vel findes du
Andensteds nu,
Og kand mig dog tiltvinge
En Klag-Sang dig at siunge.

✂

3.

Min Elskov skiøn, vel veedst du det,
Jeg ej fra dig kand være,
Er det din Lyst jeg mig skal slet
Til Døden henlevere,
Vel an gesvind
O Hyrde-ind,
Som du vilt, er jeg reede
Den sorte Grav at klæde.

✂

4.

Jeg Himlen kalder daglig paa
Til Vidne ov'r min' Taare,
Med'ns jeg steds intet andet maa,
End til dig længes saare,
Med Suk og Skrig
Kiere uden Svig,
Kom hielp mig, at jeg vinder
Priis af de Hyrde-inder.

✂

5.

Lad blive Amaryll vidt hen
De Skove, som de ere,
Kom over Klipper, Bierg' og Steen,
Ov'r Flod og Mark spadsere,
Korn hid saa fag,
Før Elskovs Aag
Mig gandske undertrykker
Og jammerlig bortrykker.

223

✂

6.

Und kanst du den so schleunig nicht
Abwenden meine Schmertzen,
So bitt ich sehr, O du mein Licht,
Lass doch in deinem Hertzen
Mich nur allein
Vergraben seyn,
So soll michs nicht verdriesen
Abwesend dein geniesen.

✂

7.

Jmmittelst leb in guter Ruh,
Und so dich jemand fraget
Wohin! so sprich, den Wäldern zu
Da sich Myrtillo klaget,
Jhn muss ich sehn
Ehe kans geschehn,
So wird mein langes Leiden
Verkehrt in lauter Freuden.

✂

6.

Og kandst du ej saa hastelig
Afvende slet min Smerte,
O! du mit Lius, jeg beder dig,
Lad dog udi dit Hierte
Mig eene vær'
Begravet der,
Saa skal jeg ej fortryde
Fraværeis' din at nyde.

✂

7.

Dismidlertid lev i god Fred,
Og om dig nogen spørger:
Hvort hen? saa siig til Skoven ned,
Der som Myrtillo sørger,
Ham maa jeg see,
Ak kand det skee
Min Væ og Længsel leede
Blev da vendt til klar Glæde.