Bording, Anders Digte. - 1984

3.

Bort med Syndsens onde vane
Such och bønner kommer hid
Wiiser mig den rette bane
Hen till liffsenss Killde blid
Som schall alld dend Synd afftoe
Der mig stedtze giør wroe.

4.

Himlene sig derved Fryde
Naar een Synder bedring giør
Vill end diefflen dett fortryde
Dett ieg ey stort acte tør
Trotz hvo kand forbyde mig
Graad att fellde modelig.

5.

Mine korte Leffnetz Dage

Vill ieg derfor bruge Rett,

Och med største flid forjage

Sicherhed aff hiertet slett

Fromhed føllger glæde schiøn

Pine worder ondschabss løn.

6.

Den som Kiødsenss Lyst her spæger
Ellscher Gud aff Hiertenss grund
Hand och Englene beveger
Till sin Tienest allen stund
Hand ochsaa blant Engler Rig
Frydiss schall i Himmerig.

7.

Hellig Aand wær her tillstede
Met din Krafft och warme nu
Att ieg eengang Trøst och giede
Faar i min bedrøffuett hu
Verdsenss Lyster som forgaae,
Vill ieg intett schiøtte saa.

308

8.

Nam qvid boni secum ferunt
Voluptatem studia
Qvæ nos diu tenuerunt
Captos heus fallacia
Mellus est vivere
In æterna requie
Mellus est plaudere
Cum beatis Æthere.