Bødtcher, Ludvig Uddrag fra ATHENODORUS

Ved Kejserborgen standsed Romeren
Og stirred, uden Sands for Mængdens Trængsel,
Saa uafbrudt med Had paa Murene,
Som vilde han dem smuldre; Philosophen
Gik nærmere og lagde blidt sin Haand
Paa Mandens brede Skulder: "Laan din Kraft",
Han bad, "blot for et Øjeblik en Olding,
Som skal mod Strømmen, men formaaer det ej!"
"Athenodorus!" udbrød hiin med Bæven,
"O, det er Guderne, som skikked Dig!
Jeg kjender Dig, ja hele Rom Dig kjender.
Et Ord af Dig kan skabe nu min Lykke, -
Aabn Vejen mig til Kejseren, men nu
I dette Øjeblik! Ak, al min Velfærd
Afhænger af en Times farlig Nølen,
See her mig knæle!" - "Stille!" bød den Gamle,
"Har Du dit Bønskrift under Kappen her? -
Hvad nu - et Sværd? Og med saa spids en Tunge
Troer Du at kunne røre Cæsars Hjerte?
134 Jeg mærker, Søn, at jeg maa lede Dig,
Og derfor bort herfra! gjør ingen Modstand,
Nær ingen Mistro! - See Nyfigenheden
Omkring os skjærper alt sit Spejderblik: -
Betving dit Blod, og hvisk saa, mens vi gaae,
Din hele Daarskab i mit gamle Øre,
Som sjelden hørte ædlere Musik."