Bødtcher, Ludvig Uddrag fra DEN GAMLE GREVE

Ved Aftentaflet Greven sad
Og stirrede paa Glas og Fad; -
Han stak med Gaflen hid og did,
Men gav sin Mund ej mindste Bid;
Grevinden taus iagttog Alt,
173 Skjøndt Øjet ej paa Greven faldt;
Tilsidst hun mæled honningblidt:
"Men hvor er Grevens Appetit?
I er saa bleg - det spaaer ej godt, -
Gud Eder fri' fra lønlig Sot!
Lad føle Eders Puls - min Gud!
Vi maae til Lægen sende Bud, -
Og hvad er det? - Jeg seer med Skræk,
Manchetten kulsort er af Blæk! -
Det ender, som jeg tidt har sagt:
I øder Eders Liv med Magt:
I vaager, skriver seent i Qvæld
Og træller Eder selv ihjel,
I taaler ikke mange Stød:
Husk Eders Faders bratte Død!" -
"Hold op!" bad Greven, "hvis I ej
Vil see mig vandre samme Vej!" -
Hun klapped ham ved blegen Kind:
"Saa vær da ej for Faren blind,
Men lov med Ære mig og Tro
At unde Eders Svaghed Ro,
Og ej at lokke Døden frem
I Eders lykkelige Hjem." -
Og Greven mødte hendes Blik
Og gav et sky, forvirret Nik. - -