Bødtcher, Ludvig Uddrag fra ET SUK FRA SKOVEN

Hvor mindes jeg glad de kjærlige To,
Som standsede her i min een somme Ro!
Han bad - og hun hæved sin skjønne Haand
Og løsnede Lokkernes Silkebaand:
Da rullede ned en Strøm saa fuld
Af Frejas det lyse, bløde Guld,
At Ynglingen stod som henrykt en Stund
Med Guldet trykt til sin varme Mund; -
Hvad følte han da? mon gjerrig Sands
Til Skatten at sælge, naar den blev hans?
Nej - kom en Frister med Penge og Sax,
Jeg raaded ham bedst, om han flygtede strax: -
Endnu hævder Ynde og Skjønhed sit Navn! -
Det letter mit Sind! - nu fløj min Ravn.