Blicher, Steen Steensen Udvalgte værker

✂

Mønt, mål og vægt i ældre tid

✂ Mønt

✂ 1397 reorganiseredes det danske møntvæsen efter tysk mønster: en mark sølv à 16 skilling à 12 penning. Ved dalerens indførelse i Danmark 1516 blev forholdet: 1 daler à 3 mark à 16 skilling, en kurs, der holdt sig til statsbankerotten i 1813. Derefter indførtes rigsbankdaleren som deltes i 6 mark à 16 skilling. 1854 afløstes rigsbankdaleren af rigsdaleren. Ved overgangen til kronesystemet i 1873 forsvandt skillingen.

✂ 1 dukat = 8½ kr.

✂ Mål

✂ Tønde bruges i flere forbindelser både som flademål og som rummål.

✂ 1 tønde guld = 100.000 rigsbankdaler

✂ 1 tønde hartkorn (egl. "hårdt korn": rug eller byg): om jordstykke, hvori der kan sås en tønde hårdt korn. 1 tønde hartkorn var i Jylland på Blichers tid = 2-16 tdr. land (på øerne: 2-6), alt efter jordens bonitet. Hartkornsskat: fællesbetegnelse for forskellige skatter på jord; blev i 1903 afløst af ejendomsskyld.

✂ 1 tønde land = 14000 kvadratalen = 5516,2 m2 = 0.5516 ha.

✂ 1 tønde (rummål) = 8 skæpper à 4 fjerdingkar

✂ 1 skæppe jord = 1/8 td. land = 689,5 m2

✂ 1 skæppe (rummål) = 1/8 tønde = 17,4 dm3

✂ 1 pot = 4 pægle = 0.965 l

✂ 1 anker = 39 potter alen= 2 fod = 24 tommer = 0.628 m

✂ 1 kvarter = 1/4 alen

✂ 1 mil = 4 fjerdingvej = 24000 fod = 7,532 km

403

✂ Vægt

✂ 1 pund = 0,5 kg

✂ 1 skålpund = 1 pund

✂ 1 lispund = 16 pund = 8 kg

✂ 1 skippund = 20 lispund = 160 kg

✂ 1 mark: anvendtes indtil 1875 dels som handelsvægt = 250 gram, dels som guld - eller sølvvægt = 235,29 gram

✂

1.

✂ Uldbinderiet

✂ Viborg Amt, 1839, XXIII

7575 Grev Fr. L. Mokke: (1745-1824) skrev den nævnte afhandling, da han var 12 år gammel og blev året efter æresmedlem af Videnskabernes Selskab. Afhandlingen blev trykt i Danmarks og Norges oeconomiske Magazin 1757.
Niels Blicher: (1748-1839) præst i Vium-Lysgaard 1779-1795 og i Randlev 1795-1822
Rawert: O. I. Rawert (1786-1851), fabriksdirektør, industriforfatter i Handels- og Industritidende: denne artikel findes ikke i de pågældende årgange af dette blad
Johannes Keller: (1777-1852) 8282 repartere: fordele ligeligt
Factor: kommissionær 8383 I Aarene Fiirs: allerede i 1749 var en købmand fra Hamborg heroppe for at sikre sig stadig levering af strømper

✂ Hørindustrien

✂ Viborg Amt XXIII

8585 knebelsat: knebel, frøhus af hørren
i Røde: i vand (for at skallen kan rådne af) 8686 Skudtørv: mosetørv
Huuskoner: husmandskoner 8989 Randers Halle: halle: kontrol
Bygen: byge, koge i lud af bøgeaske

✂ "Hun gjør kosteligt Linklæde"

✂ Viborg Amt, XXIII

✂ Salomons Ord: Ordspr. 31. 21-27

404

✂ Af: Binæringsveje

✂ Kalkbrænderie

✂ Viborg Amt, XXVI

9090 Til Blichers bemærkning om, at Dagbjerg og Mønsted leverer den bedste kalk, har Landhuusholdningsselskabet gjort gældende (optaget som note) at kalken ved Glatved strand er den bedste, man hidtil har kendt i Jylland, og at Fakse kalk er på højde med Dagbjerg/Mønsted
perpendiculære: lodrette 9292 knuget og skuddet Maal: Luk. 6. 38: "Giver, saa skal der gives Eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal skulle de give i Eders Skød"
Hr. Friis: M. R. Friis, præst i Dagbjerg 1810-43 9393 Thara: hvad der skal trækkes fra for at finde frem til nettoprisen
Rudersdorpher: opkaldt efter byen Rüdersdorph i Brandenburg, hvor der var store kalkværker

✂ Pottemagerie

✂ Viborg Amt XXVI

9494 Grindel: grindle: tørre lerpotter

✂

2.

✂ Faarefolding

✂ Landoeconomiske Tidender september og oktober 1816

9595 Markfred: Efter udskiftningen, der gav hver mand sin lod og gjorde det til hans sag at vogte sit kvæg, kom der idelige klager over, at markfreden var brudt 9696 Hr. Drewsens Faarefold: Johan Christian Drewsen (1777-1851) var en af tidens mest reformivrige landmænd og en meget produktiv landøkonomisk forfatter. 1815 skrev han en længere artikel om faarefolding i Landoeconomiske Tidender
Kløveravl, staldfodring, Vexeldrivt: dengang moderne landbrugsteknik, meget drøftet i tidsskrifter. 1813 fik Drewsen Landhuusholdningsselskabets sølvmedalje for et skrift om vekseldrift, et par år efter guldmedalje for en afhandling om kløver. Staldfodring: fodring hjemme hele året 9898 Brakfrugter: den foderafgrøde, der ofte tages i brakmarken, hvad enten hertil benyttes en rodfrugt eller grønfoder, som spergel, boghvede, havre, blandsæd, vikker etc. 405

✂ Et lidet Bidrag til Kundskab om Vexeldrivt

✂ Landoeconomiske Tidender marts og april 1817 denne... for vort Landbrug lykkelige Crisis: på mange måder var pengenes forvirrede tilstand omkring bankerotten 1813 til fordel for landmændene

9999 holsteenske Sædskifter: ottemarksbrug 101101 Alstedjorden: skal rimeligvis være alsædjorden, det almindelige navn for den ældgamle form for kornbrug, hvor der hvert år dyrkedes korn på samme stykke 102102 krigerske Optrin: der var i slutningen af 1816 en del offentlig polemik i anledning af Drewsens skrift om vekseldrift, bl.a. skrev en gårdmand Jens Jensen imod ham
optativisk eller conjunctivisk: i ønskeform

✂ Forslag til den jyaske Qvægraces yderligere Forædling

✂ Randers Avis 26.2.1838

✂ Denne artikel blev forelagt in extenso for Randers Amts Husholdningsselskab, men først to år efter bestemte man sig for at indkøbe 6 tyre og 2 køer af ægte jysk race

102102 Bachuel: Robert Bakewell (1725-95) berømt farmer og kvægopdrætter. Har intet skrevet om sin metode

✂ Hesteavlen

✂ Viborg Amt XIX

✂ Landhuusholdningsselskabets censor (proprietær, amtsforvalter J. H. Bindesbøll) havde mange indvendinger mod dette afsnit. Kritikken, anbragt som fodnoter, fylder mere end Blichers tekst. Der er imidlertid grund til at lytte lidt til censor. Han skriver bl.a.:"Jeg er hverken indtaget for eller imod nogen af de omhandlede Hesteracer: jeg erkender begges gode Egenskaber, og det kunde aldrig falde mig ind at ønske den jydske "Race" heelt ombyttet med det saakaldte "Fuldblod". Jeg vil heller ikke afsige nogen Dom om Gavnligheden eller Skadeligheden af Indførelsen af det engelske Blod, jeg vil opsætte denne min Dom [...] indtil vi see hvad denne Krydsning fører til; og naar Afkommet først er 5 à 6 Aar gammelt kunne vi komme til denne Kundskab"

406

✂

3.

✂ Om de jydske Hedemosers Opdyrkning

✂ Nye landøkonomiske Tidender IV, 1821

108108 Graaemose: Grathemose
Kong Svend: Svend Grathe (ca. 1125-57)
Byllebærriis: jysk = mosebølle, i slægt med blåbær, tyttebær og tranebær
stagnere: stå stille, gå i forrådnelse
Harekamp: en sivart
Vaccinier: det latinske navn for bøllefamilien 109109 Landinger: bredder, kyster
Emsflodens Bredder: talrige kanalanlæg for at få de udstrakte moser kultiveret 110110 Ceres: romersk gudinde for frugtbarhed

✂ Om raae Jorder og disses Opdyrkning

✂ Viborg Amt X

112112 Redoute: sted hvor man trækker sig tilbage, en til alle sider lukket skanse 114114 præsumptive: formodede
Kjerve: afgrøder

✂ Engene og deres Cultur

✂ Viborg Amt I: Om Jordernes Overflade og Beskaffenhed samt om Enge i Almindelighed og Vandingsenge i Særdeleshed

116116 Katteskjæg: en græsart
Aaresvad Bæk: i Stendalgaards plantage ved Thorning 117117 Sulthø: dårlig hø fra mager jord 118118 Nødset: kostalden
Hvem: hermed tænker Blicher vist på kongen

✂ Skovplantningerne

✂ Viborg Amt XXII: Om Skovvæsenet og Tørveskjær

119119 tingeret: farvet
Landhuusholdningsselskabets note: "At der i Jyllands Tørvemoser ikke findes Fyr, men vel Gran, stemmer ikke med Steenstrups Iagttagelser". Japetus Steenstrup (1813-97) fik i 1837 en afhandling om træarternes fordeling i vore tørvemoser antaget blandt universitetets prisskrifter
Forstraad Bang: skovrider Jens Bang (1786-1862), Stendalgård 407 120120 Koch: Peter Gottlieb Koch, forpagter, senere kammerråd, købte 1835 Ulstrup
Consistorialraad Bjerregaard: Sognepræst og plantør Hans Bjerregaard (1766-1860) 121121 Pastor Drejer: Niels Drejer, præst i Simested 1805-44, Blichers ven
Pastor Blicher: Blichers farbroder Jørgen Blicher, der var præst i Vorning til 1825. Blicher anlagde også selv en plantage i Spentrup
Nørre-Teilgaard: en halv mil nord for Viborg

✂ Om Havedyrkningen

✂ Viborg Amt XXI

122122 a parte potiori: efter den vigtigste ting
parte unica: den eneste ting
Isterraden: stuehuset 124124 Skovrider Sandberg: Anders T. Sandberg døde 1834, 91½ år gammel 125125 Haven ved Hald: se slutningen af novellen "Eneste Barn" (II 254)
Arnold de Fisker: Arnold de Fischer (1749-1805), godsejer
Nu ligge de alle...: frit citat efter Blichers eget digt "Bjørnkjærs Ruiner"

✂

4.

✂ Brændevinsbrænding

✂ Viborg Amt XV: Om Kornvarernes Beskaffenhed, Rensning og Tørring m.v.

✂ Naturligvis måtte Landhuusholdningsselskabets censor bemærke at "Selskabet aldeles maa misbillige Forfatterens Mening om almindelig Frihed til Brændevinsbrænding"

126126 den Forordning...: resolution af 1835, der i visse tilfælde, efter ansøgning til kommercekollegiet, gav tilladelse til oprettelse af landbrænderier
Herredsfogder som...: I Salling havde man privat ordnet forholdet således, at Bønderne betalt en årlig afgift og til gengæld var fri for nærgående spørgsmål. Det var naturligvis ganske ulovligt, men embedsmændene blev ikke straffet for det, da man efter omtrent 50 års forløb opdagede det 129129 Spøl: affald af korn fra brænderierne; også om dårlig brændevin 408

✂ Viborg Tugt- og Forbedringshus

✂ Viborg Amt XXVI: Binæringsveje 12

131131 samme drivtige Mand, Justitsraad Bruun: tøjfabrikant i Viborg. Se dette bind s. 377 132132 Major v. Undall: L. C. Undahl (1783-1861) fik 1811 overopsyn med fangernes arbejde, blev 1820 inspektør og 1850 direktør for straffeanstalten 133133 Delict. car.: delicta carnis: utugt 409