Mosaiterne, som Stænder-Deputerede
✂ Jyllandsposten 6. august 1838.
✂ Artiklerne "Mosaiterne, som Stænder-Deputerede", "Ikke saameget til B.R. og Syskind...", "Om Herredsfogdernes Bopæle", "Om Legestuer", "Betænkninger" og "Om Publiciteten" er ligesom flere andre artikler i Jyllandsposten i 1838 signeret med bogstavet Ø. Blicher har aldrig vedkendt sig forfatterskabet til dem; men i sin selvbiografi fra 1840 skriver han at han har "leveret til forskjellige Tidsskrifter og periodiske Blade mangfoldige (tildeels anonyme) Stykker: humoristiske, satiriske, politiske, landoeconomiske o.s.v." (I 38).
✂ Af flere af de avisindlæg som Ø's angreb på jøderne fremkaldte, synes det at fremgå at man i samtiden tillagde Blicher forfatterskabet. Det gjorde også udgiverne af Steen Steensen Blichers Samlede Skrifter da de i 1928 måtte tage stilling til om artiklerne skulle med i udgaven.
✂ Senere er identiteten imidlertid blevet antastet af Bjorn von Torne i afhandlingen "Zum Problem der Urheberschaft in Steen Steensen Blichers Samlede Skrifter" (i: Skandinavistik VII, 1., 1977) og i disputatsen "Zwischen Loyalität und Servilitåt. Steen Steensen Blichers politische Publizistik und ihre Voraussetzungen". Neumünster 1980.
✂ Bjorn von Tornes argumentation, som der ikke er plads til at referere hér, har givet anledning til fornyede overvejelser inden de omtvivlede teksters optagelse i denne udgave, men med samme konklusion som udgiverne af Samlede Skrifter kom til: Ø-artiklerne er efter al sandsynlighed skrevet af Blicher.
✂ Denne påstand bygger på en nøje jævnførelse af artiklerne med Blichers forfatterskab og embedsforhold i 1838. Ikke mindst de Ø-artikler som er taget med i denne udgave peger stærkt mod Blicher, artiklen "Ikke 421 saameget til B.R. og Syskind..." bl.a. ved sin direkte henvisning til hans tidligere forsvar for jøderne og til C. N. Davids ("en anden israelitisk Ordgyder"s) kritik af Danmarks nærværende Tilstand. Skræller man perfidien og vulgariteten af Ø-artiklerne, vil man forøvrigt se at deres beskrivelse af jødernes skæbne og den jødiske "nationalkarakter" temmelig nøje svarer til Blichers fremstilling i 1813. Og der er også tydelige reminiscenser af samtalen mellem Joseph og Salamiel i "Jøderne paa Hald" (I 178-82).
230 231 422