Blicher, Steen Steensen Uddrag fra Udvalgte værker

Denne påstand bygger på en nøje jævnførelse af artiklerne med Blichers forfatterskab og embedsforhold i 1838. Ikke mindst de Ø-artikler som er taget med i denne udgave peger stærkt mod Blicher, artiklen "Ikke 421 saameget til B.R. og Syskind..." bl.a. ved sin direkte henvisning til hans tidligere forsvar for jøderne og til C. N. Davids ("en anden israelitisk Ordgyder"s) kritik af Danmarks nærværende Tilstand. Skræller man perfidien og vulgariteten af Ø-artiklerne, vil man forøvrigt se at deres beskrivelse af jødernes skæbne og den jødiske "nationalkarakter" temmelig nøje svarer til Blichers fremstilling i 1813. Og der er også tydelige reminiscenser af samtalen mellem Joseph og Salamiel i "Jøderne paa Hald" (I 178-82).