Blicher, Steen Steensen Efterskrift og noter til Blichers digte

Efterskrift og noter til Blichers digte

Blicher var kendt som oversætter og lyriker længe før han begyndte at skrive noveller. Hans oversættelser af Ossians Digte I-II (1807-09) blev meget berømmet og hænger i øvrigt nøje sammen med hans egen digtning, de tidligste billeder i digtene af den jydske hede er ossiansk farvede. Blichers Digte. Første Deel udkom 1814, mens Jyllandsrejse i sex Døgn (1817) udgjorde Digte. Anden Deel. Begge disse samlinger er her repræsenteret, Jyllandsrejsen, der er "udført og beskrevet af S.S. Blicher og S.S. Barbeer i Nibe" - den senere Peer Spillemand - med et udvalg der viser dualismen og samspillet mellem den elegisk-heroiske Blicher og den prosaiske barber.

En række af Blichers digte fra den følgende tid er samlet under overskriften Lyriske digte, hovedsagelig fra Sneeklokken (1826) og Samlede Digte I-II (1835-36). De kredser om digterens rolle og viser med deres fuglesymbolik hen til den digtsamling der med rette blev Blichers mest kendte, Trækfuglene (1838). I de følgende år kom Blichers digte i bogform sammen med novellerne indtil den endelige samling ved P. L. Møller, som også omfatter Digte I-II (1847).

Efter Trækfuglene følger et udvalg af de folkelige, episke digte. Allerede 1823 havde Blicher redigeret Bautastene og med folkeopdragende sigte brugt flere af sine tidligere digte som "Buhl" og "Qvistgaard" fra Jyllandsrejsen. De senere fortællende digte som "Morten Borup" (1829) og det skillingsviseagtige om Søren Kanne (1838) blev i Digte I også kaldt "Bautastene". I denne gruppe er også medtaget nogle af dialektdigtene. De fleste af dem der forelå i 1842, findes dog i E Bindstouw.

Blandede digte omfatter digte skrevet i aktuelle anledninger. Her er videre eksempler på de patriotisk-politiske digte Blicher skrev til sine Himmelbjergmøder omkring 1840, og på de lejlighedsdigte han skrev livet igennem.

417

Tekstgrundlaget er Samlede Skrifter, og det vil atter sige førstetrykkene. For hvert enkelt digt anføres første tryksted og år samt den første samling hvor digtet findes.

Ossians Digte

I-II (København 1807-09)

Skotten James Macpherson (1736-1796) udgav 1760 nogle prøver på gælisk digtning i engelsk oversættelse som vakte megen opmærksomhed. Da han derefter udgav "Fingal, an Ancient Epic Poem, in Six Books, together with several other Poems, composed by Ossian, the Son of Fingal" (1761) og "Temora, an Ancient Epic Poem, in eight books, together with several other Poems, composed by Ossian, the Son of Fingal" (1765) vakte de ossianske ballader opsigt i hele Europa, men samtidig blev digtenes ægthed med rette draget i tvivl, skønt det er en kendsgerning at der fandtes en tradition omkring sagnhelten og sangeren Ossian eller Oisin. Ossianske ballader kan i irsk spores tilbage til det 12. århundrede, i skotsk i hvert fald til det 15. I sin "Fortale. Om Ægtheden af Ossians Digte" er Blicher imidlertid ikke i tvivl om at Ossians digte lige fra det 3. århundrede er overleveret mundtligt gennem 1500 år til Macpherson i sidste øjeblik redder stumperne.

Blicher fortæller i sin indledning videre om kelterne, deres store konge, Fingal, Ossians fader, og om barderne: "Hver Første havde sin egen Barde, som fulgte ham allevegne med sin Harpe", fungerede som gesandt, sang krigssange og fredssange, besang forfædrene, krig og kærlighed. "Men Bardens vigtigste Forretning var dog, at synge over de faldne, da deres Aander ellers ikke kunde samles med deres Fædre i Skyerne; men maatte svæve i den tykke Taage afsides i Kjær og Moser, hvilket blev anset for den største Ulyksalighed efter Døden."

Ossian er den sidste af sin slægt, hans eneste søn, Oscar, er død. For Malvina, Oscars elskede, synger den blinde olding flere af sine sange.

Carthon

Ossians Digte II (1809)

231 232 234 235 237 239

Digte. Første Deel

Aarhus 1814

Mit første Digt

Uden overskrift i 1814. Med overskriften og en fodnote: "skrevet i Aaret 1810" i Samlede Digte I (1835)

Hiemvee

I Samlede Digte I (1835) med flere tilføjelser

248 250 251 252

Jyllandsrejse i sex Døgn (Digte. Anden Deel)

Aarhus 1817

Forsang

Trykt første gang med titlen "Forsang til Jyllandsrejsen" i Nyeste Skilderie 419 af Kjøbenhavn 6.8.1816

Tilegnet Bernhard Severin Ingemann (1789-1862), der i Minerva havde skrevet et digt til Blicher: "Til Ossians Fordansker"

254 256 257 258

Af: Første Døgn

Med overskriften "Buhl" indgår dette digt i samlingen Bautastene (Odense 1823) som Blicher redigerede, med bidrag også fra andre digtere som Oehlenschlåger, Grundtvig og Ingemann

Peter Buhl (1789-1812) søofficer, mistede venstre arm i en træfning i Kalvebodstrand 1807. I en kamp 1811 ved Anholt lod han sine folk søge ly under tofterne, mens han selv stod oprejst. Han faldt i kampen ved Lyngør på fregatten Najaden, der kom i brand.

Af: Andet Døgn

Efter at den ene af de to forfattere Jyllandsrejse, Blicher, har foredraget en vise for rejseselskabet om Hjalmar og Ingeborg, tager hans medforfatter, Barberen, ordet

261 262

Af: Femte Døgn

Barberen beretter fra snapstinget i Viborg. Der er blandt meget andet 420 gøgl og forlystelser en perspektivkasse

264 265 268

Sjette Døgn

269 270 271 273 275 276 277 278 279 421

Lyriske digte

Til Sorgen. Til Glæden. Den unge Lærkes Foraarssang. Den gamle Lærkes Efter-aarssang

Trykt første gang i Læsefrugter VIII (udg. A. F. Elmquist 1820), dernæst i samlingen Sneeklokken. Nytaarsgave for 1826 (Viborg 1826)

Kjerlighedsdalen

Trykt første gang i Juletræet (udg. A. P. Liunge 1821). Sneeklokken (1826)

Farvel til min første Kjæreste!

Trykt første gang i Harpen (udg. A. P. Liunge 1822). Sneeklokken (1826)

Sneklokken

Indledningsdigt i samlingen Sneeklokken (1826)

296

Skjaldens Embede

Trykt første gang i Sneeklokken (1826)

297 298

Digterens Lyksalighed

Trykt første gang i Nordlyset X (1829). Samlede Digte II (København 1836)

302 302

Over en Lærke, som hungrede tildøde

Trykt i det sidste hæfte af Nordlyset XII (1829)

303 422

Min Svanesang

Trykt første gang i Maigave fra Danmarks Digterhave for 1839 (udg. L H. Hansen). Derefter i Nyeste Noveller og Digte (1839)

305 306

Trækfuglene

Udkom som bog i Randers 1838. "Præludium" dog trykt første gang sammen med subskriptionsindbydelse i Randers Avis (19.4.1838). "Stillitsen" første gang i Hempels Bidrag til Tidshistorien (23.5.1838)

I førsteudgaven følger efter "Præludium" en indholdsfortegnelse med "Ouverture" og en nummereret fortegnelse over fuglene. Over hvert enkelt fugledigt står blot et nummer, ikke fuglens navn. I udgaven her er numrene udeladt og fuglenavnene henført til de enkelte digte

Ouverture

310

Hjejlen

312

Lærken

313

Sisgenen

314

Hornuglen

315 423

Søndagsjægeren: folkesagnets vilde jæger

Viben

316

Stæren

317

Glenten

320

Sneppen

321

Silkehalen

323

Droslen

325 326

Thomas i Gjærdet

330 424

Brushanen

333

Rylen

334

Horsegommen

335

Muusvaagen

337

Stillitsen

Trykt første gang i Hempels Bidrag til Tidshistorien (23.5.1838)

Irrisken

339

Hejren

342

Ternen

344 425

Gjøgen

En stærkt ændret og forkortet form af "Gjøgesang" i Harpen (1822)

Nattergalen

349

Folkelige, episke digte

Morten Borup

Trykt første gang i Nordlyset X (1829), dernæst i Samlede Digte I (1835)

Morten Børup (ca. 1446-1526), berømt skolemand, rektor ved Aarhus Kathedralskole. Bondefødt, begyndte 27 år gammel i latinskolen

352 353 355 356

En ganske ny Vise om en Kroermand og ham Søn

Trykt første gang i Randers uden år (1838) som skillingsvise "lagt af St. St. Blicher". Nyeste Noveller og Digte. (1839)

Johannes Christian Hammer (1754-1830), krovært i Asminderød, og sønnen, Frederik Abel H. (1792-1877) var frivillige i Herregaardsskytterne 1807

359 360

En anden ny Vise om en Sømand og en Landmand

Trykt første gang i Randers Avis 15.11.1838 - Nyeste Noveller og Digte (1829) - Titelen "Søren Kanne" i Digte I (1847)

363

Dronning Gunnild

Trykt første gang i Brage og Idun (1841)

1835 fandt man et moselig i Haraldskær mose, en tid antog man at det var den norske dronning Gunhild (d. ca. 970), Erik Blodøkses enke. Brage og Idun har følgende forbemærkning: "Erik Blodøxes Dronning, Gunhild, blev, efter hans Død, af Harald Blaatand under Ægteskabs Tilbud lokket ned til Danmark, men dræbt, og af hans Udsendinge nedsænket i Haraldskjær Mose."

E Buen aa e Herremand

Randers Avis 1.6.1844

Der er nogen der siger at bonden er af en sølle stand. Kan hænde sig jeg ellers ikke vil bytte med vor herremand. Jaja, han har en herregård, jeg kun en sølle halvgård [en mindre gård]. Han har en grumme stor have, jeg kun en lille kålgård; han har en farlig hoben heste, jeg har ikke flere end to; men de kan ellers rigtig godt trække både vogn og plov; han har en skov så lang og bred, og jeg har ikke et træ - men somme tider går jeg i hans skov, og bjerger mig en pind derfra. Nu! Jeg har kun én kone, åh! han har mange flere. Min, hun er ellers god nok - hans giver ham lidt mere bryderi, og så den farlige hoben børn, dem må han jo give penge til; jeg har kun en enkelt tøs, og så en lille dreng til. Hans frue og frøkener går i silke og hermelin til kirke; min kone går med sin hvergarns kjole og i sin blårgarns særk. Han drikker vin til daglig brug, jeg kun to gange om året, og så en lille dram til, når jeg da får det for intet. Han æder suppe og steg og kage og mange andre slags; jeg får min mælk og grød og brød til - det var synd at klage. Når han skal jordes, får de folk en skammelig hoben ædelse. Mit følge nøjes med grød og fisk - og så en køn tår vædelse.

Mads Doss

Trykt første gang i novellen "Kjerlighed paa Dagvognen. Meddeelt af Peer Spillemand og udgivet af St. St. Blicher" i Min Vinterbestilling i 1842 og 1843 (Randers 1844) derefter i Digte i Jydsk Mundart (1846)

Mads Doss han var en stump halvvoksen knøs, han gik med fårene i heden, imellem så slog han lyng til en bagning, imellem så bandt han af hvene(græs) en kost til sin mor, og så sang han imellem, de hørte det så vidt, når han tog til at skråle: la la luh - la la li - kom så skal jeg bie.

427

Mette Kølvrå var en stump stunthosetøs, gik også med fårene i heden, og somme tider svedte hun, og somme tider frøs hun; den driven - hun kunne slet ikke lide den. Hun smågræd imellem, for hende var dagen lang, en gang imellem tørrede hun sine øjne og sang: la la luh, etc.

Og somme tider de mødtes så hist og så her, åd mellemmad og talte så pænt da, og lidt efter lidt fik de hverandre så kær: den ene kom når den anden gav et vink da. Og når de havde ædt, gik de hver til sin hjord, og sang så det gjaldede over moser og kær: la la luh, etc.

Sådan gik da en sommer, og der gik flere, at lege kærester så de fandt på da. I heden kom de nu ikke så meget mere, men hjemme hos hverandre de lå da. Og så blev de gift, og behøvede ikke at synge, som de før havde gjort, i den bareste lyng: la la luh, etc.

Blandede digte

Hedelærkens Velkommenhjem til Nattergalen

Først trykt i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 27.11.1819, Nr. 95 - Sneeklokken (1826)

Digtet er skrevet til Ingemanns hjemkomst efter 1 1/2 års rejse, mest i Italien. Stroferne 4-6 er en fri bearbejdelse af Goethes digt om Italien, der synges af Mignon i romanen Wilhelm Meister (1794-96): Kennst du das Land, wo die Zitronen bluhen

372

Af: Svithiod

Randers (1837). Herfra indledningen uden titel, "Rommeliklint" og "Karup"

374

Rommeliklint

375

Til Danmarks Ungdom

Indledningsdigtet i Bautastene, samlede af S. S. Blicher; udkom 1823 hos Hempel i Odense. Blicher havde her samlet flere af sine ældre digte, enkelte nye, samt fået bidrag fra Oehlenschläger, Ingemann og Grundtvig.

428

Ipsara

Trykt første gang i Læsefrugter 26 (1824), dernæst i Sneeklokken (1826)

Øen Ipsara eller Psara blev under den græske frihedskrig (1821-29) frygtelig hærget af tyrkerne i 1822

382 383

Krigssange

I. Udmarsch

Samlede Digte II (1836)

386

Himmelbjergsang

Trykt som et-blads tryk hos J. M. Elmenhoff, Randers, og afsunget ved den første Himmelbjergfest 1839. I samlingen Kornmodn (1839)

Soven og Drømmen

Første gang trykt i Dannevirke 2.3.1842, dernæst i et referat af Blichers taler på Himmelbjerget i Randers Avis 23.8.1842. I ændret form i Min Tidsalder (1842)

388

Stambogsstykke, til en Ungersvend ved hans Udgang i Verden

Trykt første gang i Nordlyset X (1829). Samlede Digte II (1836)

Farvel Hans Christian!

Randers Avis 15.1.1838. Nyeste Noveller og Digte (1839)

Hans Christian: H. C. Møller (1776-1838), krigsråd, forpagter af Marselisborg, gift med Ditlevine f. Voss (1779-1834)

Sophie Amalie

Randers Avis 7.3.1838. Nyeste Noveller og Digte (1839)

Sophie Amalie: Sophia Amalia Voss f. Rantzau-Sehested (1766-1838), gift med Magnus Christian Voss til Rodstenseje (1780-1835). Ægteskabet var ulykkeligt

394 429

Psalmer ved Oldingen Niels Blichers' Jordefærd

Nyeste Noveller og Digte (1839)

396

" Lev † Vel!". Kong Frederik d. Sjette

Randers Avis 11.12.1839. Kongen døde 3.12. I Digte I (1847) i afsnittet "Bautastene"

Jyden

Trykt første gang efter Blichers død, i Aalborg Stiftstidende 11.5.1849. Skrevet til en planlagt fest på Hohøj 1846 som Blicher måtte opgive. Manuskriptet på Herning Museum

Jyden han er stærk og sej, modig både i ny og næ; går det op, og går det ned, aldrig du fortabt ham ser.

Først når der er nød på færde, kommer jyden ud af døren; men han går ikke ind igen, før han har gennet det onde væk.

Lad os altid blive ved det! faderen kan kendes ved sine børn! Sådan et sind skal da her i Nord holde sig, til alt forgår!

I 1. linie er og som der står i Blichers manuskript, rettet til aa

Saa er et Aar da atter gjemt

Randers Avis 1. 1. 1848

430