Blicher, Steen Steensen Uddrag fra Ak! hvor forandret!

Det første menneskelige Væsen, jeg ved min Indridelse i Præstegaarden fik Øje paa, var en tyk og rødmusset Mand i en luvslidt graae Frakke, med Træskoe paa Fødderne, og en gammel lavpullet Hat paa Hovedet. Personen - jeg havde antaget ham for Præstens Kudsk eller Avlskarl, dersom ikke et uhyre Merskums Pibehoved i hans Haand havde givet mig Ideen om en Forpagter - Personen stod midt paa Møddingen omringet af Høns, Ænder, Gjæs og Kalkuner, dem han med udstrakt Pegefinger syntes at overtælle. "Er Præsten hjemme?" spurgte jeg, og lettede lidt paa min Hat. "Syv og fiirs, otte og fiirs, ni og fiirs, halvfems; det er mig" lød Svaret. Jeg opspilede begge mine Øjne, og - gjenkjendte nu først min Ungdoms Ven. "Men Hr. Pastor!" sagde jeg, "kjender Du mig virkelig ikke?" - Han gik ned af Møddingen og hen imod mig; men langsom og forsigtig, for ikke at træde paa de smaae velsignede Ællinger. "Hm!" brummede han, med et roligt Smiil, "det kommer mig rigtig nok for -" "Saa Du har ganske glemt Din gamle Pietro?" raabte jeg. "Eja! er det Dig?" svarte han og rækkede mig Haanden. "Naa det maae jeg bekjende! kom nærmere, min kjere gode Ven! Morten! tag den Fremmedes Hest! - Er den vant til at staae inde, eller vil Du have den paa Græs? Du bliver dog hos os 235 i Nat?" "Jeg har isinde at blive inde" svarte jeg, "og min Hest vil nok helst staae ude." "Det er en kjøn lille Kat" sagde han og gik rundt om Hesten, idet jeg stod af; men en Smule fransk paa Forbenene - aa! Morten! den blakkede Kjesten er stærk ousen, glem ikke at trække hende til Tyrs! - Naa velkommen skal Du være! - Læg et Tøjr paa denne Pillik, Morten! og sæt ham ud i Svinetoften! og glem ikke at ringe den store Soe! den gaaer og roder i Kartøflerne. Hører Du! - Gaae nu indenfor, (det gjorde jeg) og lad Hvile falde paa Dig! Hvad vil Du først have? en Thevandsknægt? Hvordan har Du saa levet siden Sidst? Du er bleven gammel - Maren! giv os Thevand!" Disse sidste Ord raabte han ud af Kjøkkendøren.