Blicher, Steen Steensen Uddrag fra Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (DK)

Jens har været her. Han kom i Nat ind i mit Kammer, for at høre, hvorledes her stod til. Han var som et drukken Menneske, græd og bandte imellem hinanden. »Røb ikke, at jeg har været her, sagde han idet han gik; ellers er Du et dødsens Menneske!« Han skulde vist holde Ord; jeg skal nok vogte mig. Men hvad mon han egentlig vil? han veed det vel ikke selv.